En time uden kredsløb ved normal kropstemperatur er ikke biologisk ligestillet med en time efter patienten er kølet ned til nær 0°C.

Forløbet tid alene giver derfor et dårligt billede af de tidlige forhold i en kryopræservering.

Standardized Measure of Ischemic Exposure, eller S-MIX, omregner et forløb med varierende tid, temperatur og støtte til en estimeret ækvivalent tid ved normal kropstemperatur.

Det gør forskellige forløb lettere at sammenligne. Det gør ikke et skøn til en direkte måling af hjerneskade.

A stopwatch beside a thermometer, representing the time and temperature inputs used by S-MIX.
S-MIX estimerer den normotermisk ækvivalente iskæmiske eksponering ud fra det registrerede tidsforløb.

Hvad S-MIX forsøger at måle

Når kredsløbet stopper, falder oxygentilførslen, mens cellerne fortsætter med at forbruge energi.

Iongradienterne bryder sammen, cellerne svulmer op, membranerne bliver gennemtrængelige, og biokemiske processer begynder at skade vævet. Disse processer forløber ikke alle med samme hastighed.

Nedkøling bremser mange reaktioner og sænker det metaboliske behov. Derfor betyder temperaturhistorikken lige så meget som tiden siden kredsløbsstop.

S-MIX estimerer, hvor lang ustøttet iskæmi ved 37°C modellen anser for ækvivalent med den registrerede eksponering.

Resultatet angives som tid, ofte i timer og minutter. Det er ikke den faktisk forløbne tid, medmindre hele intervallet foregik ved 37°C uden metabolisk støtte.

Hvor modellen stammer fra

R. Michael Perry foreslog i 1996 en tidligere version af Measure of Ischemic Exposure. Senere undersøgelser så på normotermisk ækvivalent eksponering under nedkøling.

Perry og Aschwin de Wolf offentliggjorde den standardiserede S-MIX-formulering i 2020, efterfulgt af en diskussion af implementeringen i 2021.

Deres artikel beskriver varianter af modellen med lineær nedkøling, Newtonsk nedkøling og metabolisk støtte.

Michael Benjamin arbejdede senere sammen med de Wolf om systematisk at anvende S-MIX på historiske sagsjournaler i en metaanalyse fra 2021.

Benjamin var ikke med til at udvikle formlen. Han bidrog væsentligt til dens praktiske anvendelse, rekonstruktion af data og sammenlignende analyse af sager.

Ophavsmændene beskriver selv målet som en ufuldkommen indikator og peger på forudsætninger, der bør forbedres.

Denne baggrund er vigtig. S-MIX er en model, som praktikere har udviklet for at forbedre rapporteringen af forløb, ikke en klinisk valideret skala for neurologiske udfald.

Selve beregningen

Den offentliggjorte model bruger 37°C som normotermisk referencepunkt og en Q10-værdi på 2.

Med denne forudsætning halveres den beregnede hastighed for iskæmisk eksponering for hvert temperaturfald på 10°C.

En time ved 37°C bidrager med en S-MIX-time. En time ved 27°C bidrager med 30 minutter, og en time ved 17°C bidrager med 15 minutter.

Ved 7°C bidrager den samme forløbne time med 7,5 minutter. Nær 0°C bidrager den med omkring 4,6 minutter i modellen.

Kort skrevet er temperaturvægten 2 opløftet i potensen (T minus 37) divideret med 10.

S-MIX summerer denne vægt over tid og anvender derefter den angivne vægt for metabolisk støtte på hvert interval.

Selve beregningen er entydig, når input og regler er valgt. Det usikre er, om disse regler faktisk afspejler en given hjerne.

Et simpelt eksempel

Forestil dig en ustøttet time ved 37°C, fulgt af en ustøttet time ved 27°C.

Det første interval bidrager med en time. Det andet bidrager med en halv time, så S-MIX-værdien bliver 1 time og 30 minutter.

Forestil dig nu to ustøttede timer ved 0°C. Med Q10 lig 2 bidrager de med omkring ni minutters normotermisk-ækvivalent eksponering.

Målet tager dermed højde for noget indlysende, som den almindelige forløbne tid overser: Hurtig nedkøling ændrer den biologiske betydning af en senere forsinkelse.

Det beviser ikke, at ni minutter ved 37°C og to timer ved 0°C giver identiske forandringer i vævet.

Hvorfor Q10-forudsætningen kun er en tilnærmelse

Q10 er en praktisk måde at beskrive, hvordan en biologisk eller kemisk hastighed ændrer sig over et temperaturinterval på 10°C.

Der findes ikke en enkelt Q10 for alle skadelige processer. Energisvigt, enzymaktivitet, membranskade, ødem og autolyse kan reagere forskelligt på temperatur.

Sammenhængen kan også ændre sig over det store spænd fra kropstemperatur til nær 0°C.

S-MIX bruger en Q10-værdi på 2 for at skabe en gennemsigtig og fælles skala. Ophavsmændene selv kalder det en indledende tilnærmelse og advarer mod at læse for meget ind i den.

En anden Q10 ville ændre resultatet, især for lange kolde intervaller.

Offentliggjorte S-MIX-værdier kan derfor kun sammenlignes, hvis de bygger på samme temperaturmodel og samme parametervalg.

Målt temperatur er bedre end antaget nedkøling

Den mest direkte beregning bruger hyppige temperaturmålinger og lægger den vægtede bidrag fra hvert kort interval sammen numerisk.

Ældre eller ufuldstændige sagsjournaler indeholder undertiden kun en starttemperatur, en sluttemperatur og en varighed.

En lineær model forudsætter, at temperaturen faldt med konstant hastighed. Det er enkelt, men ekstern nedkøling forløber sjældent sådan gennem en hel sag.

En Newtonsk model forudsætter, at nedkølingen aftager, jo tættere patientens temperatur kommer på det omgivende medie. Det kan være mere realistisk, men kræver stadig tilpassede eller antagne parametre.

Ingen af de to interpolationsmetoder kan genskabe udsving, pauser eller opvarmning, som ikke blev registreret.

Prioriteringen er klar: Først målte, kontinuerlige data, derefter velbegrundede segmenterede data og til sidst beregnede kurver med tydeligt angivet usikkerhed.

Temperaturens målested har betydning

Kroppen køler ikke ensartet. Temperaturen kan være forskellig i hud, spiserør, endetarm, næsesvælg og dybt hjernevæv på samme tidspunkt.

Oplysningen om, hvor sonden målte temperaturen, bør derfor altid ledsage S-MIX-værdien.

En overfladisk måling kan reagere hurtigt på isvand, mens dybere væv forbliver varmere. En enkelt, umærket kurve kan give et fejlagtigt billede af, hvor hurtigt hjernen kølede.

Forsinkelse i sensoren, forskydning og manglende målinger tilfører yderligere usikkerhed.

Flere kalibrerede sonder forbedrer dokumentationen af forløbet. De fastslår ikke automatisk, hvilken registreret temperatur der bedst forudsiger enhver form for nerveskade.

Hvordan metabolisk støtte indgår i resultatet

Mekanisk hjerte-lunge-støtte med ventilation kan cirkulere iltet blod efter kredsløbsstop. Den genskaber ikke den normale cerebrale blodforsyning.

Den offentliggjorte implementering tildeler en vægt på 1 til ustøttet iskæmi og 0,5 til perioder med ventileret hjerte-lunge-støtte.

Den tildeler oxygeneret udskylning en vægt på 0 under de angivne betingelser.

Disse vægte reducerer bidraget fra de pågældende intervaller, før de lægges til den samlede score.

Den 50 procents reduktion bygger ikke på direkte målinger af cerebral iltning hos den enkelte patient. Implementeringsartiklen beskriver selv vægtningen som noget vilkårlig.

Kompressionsdybde, luftvejskvalitet, afbrydelser, vaskulær modstand, blodviskositet og perfusionstryk varierer fra sag til sag.

En binær angivelse som "CPS til stede" er derfor mindre informativ end registreringer af endtidal kuldioxid, tryk, flow og afbrydelser.

Hvorfor en sag deles op i segmenter

I det tidlige forløb ændrer forholdene sig flere gange. No-flow-forsinkelse, ekstern nedkøling, hjerte-lunge-støtte, kirurgi, udskylning og transport foregår hver under forskellige forhold.

Ved at opdele tidslinjen kan hvert interval bruge sin egen temperaturkurve og støttevægt.

Den samlede S-MIX er summen af alle segmenternes bidrag frem til det valgte endepunkt.

En brugbar rapport angiver hvert segment med start- og sluttidspunkt, registrerer temperaturerne og forklarer eventuelle reduktioner for metabolisk støtte.

Hvis to analytikere trækker segmentgrænserne forskelligt eller bruger forskellige vægte, kan de nå frem til forskellige totaler fra den samme forløbsbeskrivelse.

Hvis beregningstabellen offentliggøres, kan uenigheden efterprøves.

Endepunktet er en del af definitionen

Den oprindelige formulering estimerer eksponering før den kryogene nedkøling, typisk med et endepunkt omkring 0°C.

Denne afgrænsning er praktisk og indebærer ikke, at iskæmi bogstaveligt ophører ved præcis 0°C.

Hvis endepunktet varierer mellem rapporter, kan deres totaler ikke sammenlignes direkte.

Det målte eller estimerede tidspunkt, hvor patientens relevante temperatur nåede dette endepunkt, skal angives.

Senere kryobeskyttende perfusion, nedkøling til tøris-temperatur og dyb nedkøling indebærer andre skadesmekanismer og andre målinger.

S-MIX bør ikke uden videre udvides til disse faser, før en ny model er defineret.

Hvad S-MIX ikke fanger

Scoren begynder generelt ved kredsløbsstop. Den kan overse hypoksi, feber, lavt blodtryk eller regional iskæmi i den agonale periode før stoppet.

Den måler ikke allerede eksisterende hjerneskade, koagulation, ødem, vaskulær blokering eller hvor ensartet den efterfølgende perfusion er.

Den måler ikke koncentrationen af kryobeskyttere, toksicitet, isdannelse, dehydrering, termisk stress eller sprækker.

Den måler heller ikke synapser eller cellemembraner og kan ikke afgøre, om den neurale struktur, der bærer identiteten, fortsat kan aflæses.

Det kræver supplerende dokumentation fra telemetri under proceduren, CT-skanning og elektronmikroskopi, som der er indhentet samtykke til.

Derfor bør S-MIX indgå i en flerdimensionel kvalitetsprofil for præservering og ikke alene danne grundlag for en rangordning.

En lavere score er bedre inden for modellen

Alt andet lige betyder en lavere S-MIX mindre estimeret normotermisk-ækvivalent eksponering før den kryogene nedkøling.

Alt andet er sjældent lige.

En sag med en lav score kan stadig have en dårlig kryobeskyttende perfusion. Et forsinket forløb kan stadig bevare væsentlige ultrastrukturer trods en højere estimeret eksponering.

Scoren rangordner én modelleret dimension. Den giver ikke en sandsynlighed for genoplivning eller en procentdel af bevarede neuroner.

Der findes ingen valideret grænse mellem en "succesfuld" og en "mislykket" kryopræservering af mennesker.

En tilsyneladende præcis angivelse, for eksempel et resultat i minutter beregnet ud fra estimerede temperaturer, kan få resultatet til at fremstå mere sikkert, end grundlaget tillader.

Hvorfor S-MIX alligevel har værdi

En ufuldkommen kvantitativ model kan være langt bedre end tillægsord som "hurtig", "forsinket" eller "godt nedkølet".

S-MIX tvinger et team til at rekonstruere tidslinjen, bevare temperaturdata og angive, hvor der blev givet støtte.

Den kan afsløre, hvilket interval der dominerede en sag, og hvor operationelle forbedringer ville reducere eksponeringen mest.

På tværs af mange forløb kan konsekvent beregnede værdier vise tendenser i respons, nedkøling og dokumentationskvalitet.

Målet synliggør også usikkerheden. Manglende temperaturdata er ikke bare en gene for beregningen, det er i sig selv et kvalitetsproblem.

Brugt på denne måde er S-MIX mindre en dom over patienten og mere et redskab til tilbagemelding for teamet.

Hvordan Tomorrow.bio rapporterer S-MIX

Tomorrow.bio offentliggør anonymiserede sagsrapporter på sin dokumentside. De to offentlige rapporter fra 2023, der er gennemgået her, angiver ikke en S-MIX-værdi.

Det gør senere rapporter. En rapport fra 2024 og en rapport fra 2025 indeholder hver en dedikeret, segmenteret S-MIX-beregning.

Intervallerne omfatter blandt andet perioderne fra konstateret død til hjerte-lunge-støtte, fra støtte til kirurgi eller perfusion og fra perfusion til det næste endepunkt i proceduren.

I sagsrapporten præsenteres S-MIX sammen med temperaturkurver, endtidal kuldioxid, hvor data findes, perfusionstryk, brydningsindeks, CT-fund og dokumenterede problemer.

Rapporterne oplyser også, hvor målinger mangler, er rekonstrueret eller begrænsede. S-MIX præsenteres derfor som en enkelt komponent i sagens kvalitet, ikke som en selvstændig dom over præserveringen.

Det stemmer overens med Tomorrow.bios bredere kvalitetsmåleprogram: at bruge kontrollerbar dokumentation fra forløb til at sammenligne resultater og forbedre procedurer.

Sådan læser du en S-MIX-værdi

Se først på start- og endepunktet. Undersøg derefter den underliggende temperaturkurve og sondens placering.

Se dernæst på, hvilke intervaller der fik en støtterabat, og om rapporten indeholder fysiologisk evidens for, at støtten faktisk virkede.

Vær opmærksom på manglende data, udledte temperaturer og forbigående opvarmning. Kontroller, at de samme beregningsregler er brugt, før sager sammenlignes.

Læs til sidst S-MIX-værdien sammen med dokumentation for perfusion og billeddiagnostik efter proceduren.

Et tal, der ser præcist ud, bør gøre det underliggende forløb lettere at gennemskue, ikke erstatte det.

Den ærlige konklusion

S-MIX besvarer et snævert, men nyttigt spørgsmål: Hvor meget temperaturvægtet iskæmisk eksponering beregner modellen, før den kryogene nedkøling begynder?

Den kan ikke besvare det spørgsmål, folk bekymrer sig mest om: hvor meget hukommelse og identitetsbærende struktur, der stadig kan genskabes.

Værdien ligger i standardisering, gennemsigtighed og operationel feedback. Faren ligger i at behandle en modelleret eksponering, som om den var et målt biologisk udfald.

Kort fortalt: S-MIX estimerer temperaturvægtet iskæmisk eksponering ud fra patientens tidlige forløb. Metoden gør det muligt at sammenligne og forbedre, men den måler ikke direkte bevaret hukommelse eller hjernestruktur.

Praktisk værktøj

Udforsk dette praktiske værktøj

Brug det interaktive værktøj til at udforske spørgsmålet i denne artikel.

Indlæser det interaktive værktøj...

Videre læsning