Hvad er forskellen på kryonik, kryogenik og kryobiologi?

For den uindviede lyder de tre ord næsten ens, men de betegner i virkeligheden forskellige ting. De handler alle om ekstrem kulde, men hvert ord besvarer sit eget spørgsmål: hvordan kulde frembringes, hvordan liv reagerer på kulde, og hvordan kulde kan bruges til at bevare et menneske. At holde dem skarpt adskilt er den hurtigste vej til at forstå, hvad kryonik egentlig er, og hvad det ikke er.

Kryogenik: fysikken bag kulde

Kryogenik er en ingeniørdisciplin, der ikke i sig selv handler om biologi. Den studerer, hvordan man opnår og styrer meget lave temperaturer, som regel under -150 °C, hvordan gasser gøres flydende, og hvordan materialer opfører sig ved sådanne temperaturer. Det er værktøjskassen: kølesystemer, flydende kvælstof og isolerede kryotanke, der gør resten muligt. Hvis kryonik er selve indgrebet, er kryogenik det tekniske udstyr, der gør det muligt.

Kryobiologi: hvordan liv tåler kulde

Kryobiologi er videnskaben om, hvad kulde gør ved levende væv. Den studerer, hvordan frysning skader celler, og hvordan kryoprotektiver kan mindske isdannelse og dermed beskytte cellerne. Det er etableret og anerkendt videnskab: Derfor nedfryses sæd, æg, embryoner og visse typer væv i dag rutinemæssigt og optøs senere. Herfra stammer også vitrifikation, en teknik, hvor væv bringes i en glaslignende tilstand frem for at danne is.

Kryonik: de to anvendt på mennesker

Kryonik opstår, når kryogenik og kryobiologi anvendes på et menneske. Det er en procedure, hvor en persons krop eller hjerne opbevares ved kryogene temperaturer efter juridisk død. Den anvender fysikken fra det første fagområde og biologien fra det andet for at bevare så meget som muligt af de biologiske strukturer, som forholdene tillader, indtil fremtidig medicin eventuelt kan reparere skaderne. Kriteriet kaldes informationsteoretisk død. Et menneske anses først for uigenkaldeligt tabt, når de hjernestrukturer, der bærer hukommelse og personlighed, er ødelagt i en grad, så rekonstruktion er umulig. Det er en strengere grænse end juridisk død. Kryogenikken leverer kulden, kryobiologien leverer metoderne, og kryonikken angiver formålet.

Forskellen er vigtig, fordi kritikere ofte blander fagområderne sammen eller antager, at kryonik går ud på at fryse mennesker på samme måde som en bøf. Det gør den ikke. Det er et anvendelsesområde, der bygger på to etablerede videnskaber, hvilket er et mere solidt udgangspunkt, end rygtet om kryonik antyder.

Videre læsning

• Hvad er biostasis (også kaldet kryonik)?
• Frysning vs. vitrifikation
• Hvorfor sker kryopreservering ved -196 °C?
• Kritisk ordliste