Tomorrow Biostasis GmbH kan gå konkurs. Et seriøst system, der skal fungere i århundreder, må tage højde for, at et driftsselskab med tiden kan ændre sig, fusionere, blive omstruktureret eller ophøre.
Det væsentlige spørgsmål er ikke, om en konkurs er tænkelig. Det afgørende er, hvilke forpligtelser der fortsat ligger i selskabet, når det sker.
For Tomorrow.bio er situationen meget forskellig for levende medlemmer, sager under behandling og patienter, der allerede er overført til langtidsopbevaring.
Konkurs udsletter ikke alt på én gang
Insolvens er en juridisk proces til at håndtere en enhed, der ikke kan opfylde sine forpligtelser. Det er ikke en knap, der øjeblikkeligt får medarbejdere, kontrakter og udstyr til at forsvinde.
En kurator kan fortsætte dele af driften, sælge aktiver, overdrage kontrakter eller afvikle selskabet. Udfaldet afhænger af lovgivningen, økonomien og af, hvilke samarbejdspartnere der er til rådighed.
Ingen kan på forhånd love, hvilken vej en fremtidig insolvens ville tage.
Det, man kan planlægge på forhånd, er at afskærme aktiver, som ikke bør indgå i selskabets almindelige formue.
Levende medlemmer har den største risiko for et hul i dækningen
Et levende medlem er stadig afhængigt af driftsselskabet for beredskab, standby, transport og selve proceduren.
Hvis Tomorrow.bio ophørte med at drive virksomhed, før medlemmet fik brug for proceduren, ville forsikringspolicen fortsat være et aktiv på de vilkår, den er tegnet på.
Men penge kan ikke i sig selv sikre stabilisering eller perfusion. Medlemmet ville have brug for en efterfølgerordning eller en anden udbyder, der er villig og i stand til at tage ansvaret.
Vilkår, priser, geografi og medicinske kapaciteter kunne være anderledes. Ingen kan garantere en afløser årtier ud i fremtiden.
Derfor bør medlemmer opbevare kontrakter, finansieringsoplysninger og medicinske instrukser, så de er let tilgængelige for de relevante personer, som beskrevet i vigtige dokumenter, man bør opbevare.
En igangværende sag er den sværeste at overtage
Et svigt under standby eller selve proceduren ville skabe et mere akut problem end et svigt i den almindelige drift.
I den situation afhænger kontinuiteten af det udsendte personale, adgangen til udstyr, de nødvendige juridiske beføjelser, lokal koordinering med bedemanden, betaling og muligheden for at gennemføre transporten.
Organisatorisk adskillelse kan ikke fjerne denne afhængighed af den konkrete drift. Proceduren kræver stadig et kompetent team i realtid.
Reserveudstyr, dokumenterede protokoller og netværk af samarbejdspartnere mindsker afhængigheden af enkeltpersoner, men de gør ikke driftsudbyderen let at erstatte fra den ene dag til den anden.
Opbevarede patienter er ikke selskabets aktiver
Når patienten er overført til langtidsopbevaring, ændrer ansvarsfordelingen sig. Tomorrow.bio ejer ikke anlægget i Rafz, og patienten indgår ikke som et aktiv i driftsselskabet.
Patient Care Foundation har det juridiske ansvar for patientens krop og den øremærkede kapital. EBF driver anlægget i henhold til patientplejeaftalen.
Disse roller er beskrevet i Tomorrow.bio-økosystemet og i den offentlige aftale om langtidsopbevaring.
Denne adskillelse skal holde opbevareede patienter og deres plejekapital uden for det tyske driftsselskabs konkursbo.
Den væsentlige konklusion er, at en konkurs i selskabet i sig selv ikke bør medføre, at opbevarede patienter straks opvarmes eller udleveres.
Det er ikke det samme som at sige, at intet ændrer sig. Journaler, kontrakter, ekspertise og kapacitet til fremtidige procedurer kan stadig skulle genetableres.
PCF er indrettet til at videreføre forpligtelsen
PCF's vedtægtsbestemte formål er at videreføre plejen af mennesker, der allerede er i biostasis. Hvis den øvrige aktivitet trues, har bevarelsen af hjernens neurale struktur udtrykkelig forrang.
Formålet giver også mulighed for at overføre patienter, ansvar, tilsyn og tilhørende finansiering til en anden egnet organisation, hvis det bedre tjener patienternes pleje.
Denne mulighed for at overdrage ansvaret er central i sikringen mod konkurs. En varig opgave bør ikke være permanent afhængig af ét selskab eller én opbevaringsudbyder.
Om der findes en egnet efterfølger, afhænger fortsat af de faktiske muligheder på det tidspunkt. Muligheden for at overdrage ansvaret er vigtig, men den kan ikke skabe en kapacitet, som ikke findes.
EBF er en selvstændig institution
EBF er en schweizisk fond med sin egen bestyrelse, egne aktiver, eget anlæg, egne konti og egne tilsynsforpligtelser.
Fondens vedtægter fastlægger et formål om biostasis, som er uafhængigt af Tomorrow Biostasis GmbH. Ved en opløsning skal aktiverne gå til en skattefritaget schweizisk organisation med et lignende formål.
Anlæggets passive systemer med flydende kvælstof giver operatørerne tid til at reagere på de fleste almindelige driftsforstyrrelser, uden at temperaturen straks stiger til et skadeligt niveau.
Opbevaringen kræver stadig ugentlig påfyldning, løbende overvågning af væskeniveauet, forsyning med flydende kvælstof, vedligeholdelse og menneskelig indsats. Detaljerne er beskrevet i det etablerede system for langtidsopbevaring.
EBF mindsker dermed afhængigheden af driftsselskabet. Det fjerner ikke afhængigheden af kompetent institutionel drift.
Tre scenarier bør vurderes hver for sig
Tomorrow.bio omstruktureres, men fortsætter
En omstrukturering kunne gøre det muligt at bevare teamet og kontrakterne i en ændret selskabsform. Medlemmer ville måske opleve administrative ændringer, mens procedurerne fortsætter.
PCF og EBF ville fortsat være selvstændige organisationer og ikke aktiver, der automatisk indgår i omstruktureringen.
Tomorrow.bio afvikles med tid til at overdrage
Levende medlemmers sager, finansieringsoplysninger, udstyr og relationer til personalet kunne muligvis overdrages til en efterfølger, hvis kontrakterne, databeskyttelseslovgivningen og parternes aftaler tillader det.
Opbevarede patienter ville fortsat være omfattet af ordningerne for patientpleje og opbevaring, mens kapaciteten til procedurer blev genopbygget.
Tomorrow.bio går pludseligt konkurs
Levende medlemmer kunne pludselig stå uden dækning. Opbevarede patienter ville have en stærkere strukturel beskyttelse, fordi ansvaret for patientens krop, kapitalen og anlæggets drift ligger hos andre enheder.
Det er netop dette scenarie, adskillelsen først og fremmest skal afbøde. Den begrænser konsekvenserne af et svigt i stedet for at lade som om, svigt ikke får konsekvenser.
De resterende risici er stadig værd at nævne
Fælles stiftere eller bestyrelsesmedlemmer kan skabe overlap i ledelsen. En krise hos en leverandør kan påvirke flere enheder på samme tid.
Kapitalen til patientpleje kan give et lavere afkast end forventet. Opbevaringsomkostningerne kan stige. Journaler kan være mangelfulde, og lovgivningen kan ændre sig.
Det betyder ikke, at adskillelsen er nyttesløs. De forklarer, hvorfor uafhængig kontrol, offentlig rapportering, efterfølgerplanlægning og driftsmæssig redundans fortsat er vigtige efter den juridiske adskillelse.
Den bredere tankegang uddybes i artiklen om at bygge organisationer, der kan holde på lang sigt.
Kort fortalt: En konkurs i Tomorrow.bio ville forstyrre driften og tilbuddet til levende medlemmer, men opbevarede patienter og plejekapitalen er holdt adskilt. Adskillelsen mindsker risikoen, men den garanterer ikke varig pleje.
Udforsk dette praktiske værktøj
Brug det interaktive værktøj til at udforske spørgsmålet i denne artikel.
Indlæser det interaktive værktøj...
Læs mere