Hvornår er kryopræservering ikke mulig?

Størstedelen af dette Codex argumenterer for kryonik. Denne artikel handler om metodens begrænsninger, fordi en procedure, der hævder at virke i alle situationer, ikke giver et ærligt billede. Kryonik kræver en vis biologisk integritet for at give mening overhovedet. I teorien kan alle tilmelde sig, men i praksis findes der situationer, hvor præservering enten ikke kan gennemføres eller bliver så mangelfuld, at den ikke længere giver mening.

For lang tid efter dødens indtræden

Dette er den store forhindring. Præservering skal begynde, mens hjernens struktur stadig er stort set intakt, og strukturen begynder at nedbrydes i det øjeblik blodomløbet stopper. Det er dette kapløb mod nedbrydningen, som beredskabsteamet skal vinde. I løbet af timer ved rumtemperatur tiltager skaderne, og efter dage er de uoprettelige. Dermed går også den information tabt, som præserveringen skal bevare. Et lig, der har ligget for varmt for længe efter dødens indtræden, har derfor allerede passeret grænsen for, hvad der meningsfuldt kan præserveres.

Fysisk ødelæggelse af hjernen

Kryonik kan kompensere for meget, men ikke for det fysiske tab af den struktur, den forsøger at bevare. Alvorlige traumer, omfattende hjerneskader, brandskader eller fremskreden forrådnelse kan ødelægge hjernens struktur direkte, og kulde kan ikke bevare strukturer, der allerede er gået tabt. Præservering tolererer skader andre steder i kroppen langt bedre end skader på hjernen, fordi det netop er hjernen, der bærer personens identitet.

Allerede begravet eller kremeret

Kremering er endegyldig i den mest bogstavelige forstand: den omdanner strukturen til aske, og der er intet tilbage at bevare. Begravelse er en langsommere proces, men ikke mere skånsom for vævet. Mikrobiel aktivitet, fugt og tid nedbryder hurtigt vævet, og selv en opgravning kort efter kan ikke genskabe den struktur, som præservering kræver. Når en af de to ting er sket, er kryonik simpelthen udelukket. En fuld obduktion kan også umuliggøre kryopræservering, men af andre grunde. Hjernen fjernes og undersøges, og de store blodkar overskæres, så der ikke længere er et intakt karsystem til at perfundere kryobeskyttelsesmiddel igennem. Væv, der nedkøles uden kryobeskyttelsesmiddel, danner is i stedet for at vitrificere.

Den undgåelige fejl: ikke at være forberedt

De foregående begrænsninger skyldes primært fysiske forhold. Denne begrænsning handler om logistik og er derfor i højere grad noget, man selv kan påvirke. I praksis er den afgørende i flere tilfælde end dramatiske ulykker. Kvaliteten af præserveringen afhænger af, at teamet når frem hurtigt, og det kræver aftaler, der er indgået længe før dødsfaldet.

• Finansiering på plads. Afklaret finansiering gør, at proceduren kan sættes i gang med det samme uden forsinkelse på grund af betaling.
• Papirarbejde i orden. Juridiske og medicinske dokumenter, der er udfyldt på forhånd, gør, at teamet kan handle, så snart døden er konstateret.
• Familie og bekendte informeret. Pårørende, plejepersonale og andre nære kontakter bør kende dine ønsker og vide, hvem de skal kontakte. Det kan være forskellen mellem hurtig besked og et forpasset tidsvindue.
• Synlig identifikation. Et armbånd eller en halskæde med medicinske alarmoplysninger fortæller redningspersonalet om dine ønsker, før de skal gætte sig frem.

Går noget af dette galt, kan en præservering, der fysisk set var mulig, alligevel mislykkes af grunde, der ikke har med biologi at gøre.

Læs mere

• Hvad er SST, og hvorfor er det vigtigt?
• Det kritiske kapløb med cellernes nedbrydning
• Vigtige dokumenter at have klar
• Kritisk ordliste