Langtidsopbevaring lyder som den enkleste del af biostasis. Når patienten først har nået kryogen temperatur, er selve det biologiske kapløb slut.
Den tilbageværende opgave er mere afgrænset, men strækker sig over langt længere tid: at forhindre opvarmning, bevare patientens identitet og journaler, sikre finansieringen og sørge for, at den ansvarlige institution fortsat varetager opgaven i en periode uden kendt slutdato.
Et troværdigt opbevaringssystem kræver derfor mere end en kold beholder. Det kræver et anlæg, driftsprocedurer, kapital, ledelse og en struktur, der kan fungere trods udskiftning af både personale og virksomheder.
.png)
Anlægget ejes af European Biostasis Foundation
Tomorrow.bio ejer ikke det sted, hvor virksomhedens patienter opbevares.
European Biostasis Foundation, eller EBF, er en schweizisk nonprofitfond med hjemsted i Rafz i kantonen Zürich.
EBF ejer og driver anlægget. Fonden ejer også selve bygningen og grunden under den, hvilket gør den uafhængig af en kommerciel udlejer.
Bygningen stod klar i marts 2022. Den omfatter en ambulancegarage, et medicinsk område, et laboratorium, billeddiagnostisk udstyr, kontorer og en stor opbevaringshal.
Ifølge Tomorrow.bios offentliggjorte organisationsstruktur opbevares patienterne i en underjordisk del af anlægget, som er opført i armeret beton.offentliggjorte organisationsstruktur.
EBF fungerer ikke kun som operatør af et opbevaringsanlæg. Fondens vedtægtsmæssige formål omfatter forskning, udvikling og anvendelse inden for biostasis, uddannelse, opbevaring af væv og organer, molekylær teknologi og cellereparation.
Tre organisationer, tre forskellige måder at gå ned på
Systemet adskiller det kommercielle og løbende foranderlige arbejde med kryopræservering fra den langsigtede forvaltning og opbevaring af patienterne.
Tomorrow Biostasis GmbH
Tomorrow.bio står for medlemskab, standbyberedskab, stabilisering, kryobeskyttende perfusion og transport til Schweiz.
Det er en tysk driftsvirksomhed. Arbejdet kræver personale, køretøjer, medicinsk udstyr og evnen til at tilpasse procedurerne, når der kommer ny viden.
Patient Care Foundation
Den schweiziske Patient Care Foundation, eller PCF, har det juridiske ansvar for hver enkelt kryopræserveret patient og for den kapital, der er afsat til patientens fortsatte opbevaring.
PCF indgår en aftale med EBF om patienternes opbevaring. Det holder patientens kapital adskilt fra den driftsvirksomhed, der udfører nye sager.
European Biostasis Foundation
EBF ejer selve anlægget, vedligeholder den kryogene infrastruktur, opbevarer patienterne og driver forskning.
Denne opdeling har betydning, fordi en udbyder kan skifte ejerskab, strategi eller kommercielle vilkår, uden at ejerskabet til opbevaringsanlægget eller den kapital, der er afsat til patienternes pleje, automatisk ændres.
Den mindsker risikoen for, at problemer i én institution får direkte konsekvenser for de øvrige. Den gør ingen institution udødelig.
Hvorfor valget faldt på Rafz
Infrastruktur med et langt tidsperspektiv bør ikke placeres alene af hensyn til nutidig bekvemmelighed. Valget af placering skal tage højde for risici, der er sjældne i et enkelt år, men relevante over årtier.
EBF's vurdering af anlægget tog højde for tilgængelighed, sikkerhed, mulighed for udvidelse, geologi og langsigtet stabilitet.
Rafz ligger nær grænsen til Tyskland og har vej og togforbindelser. Zürichs flyveplads ligger cirka 30 til 40 minutter derfra.
Det har betydning ved ankomst og under byggeri. Det giver også personale, servicevirksomheder og leverandører af flydende kvælstof let adgang til anlægget uden behov for særlig transportinfrastruktur.
EBF oplyser, at grunden ligger højere end de omkringliggende vandløb, har gennemtrængeligt grus i undergrunden og grundvand adskillige meter under jordoverfladen.
Kantonen Zürich har relativt lav risiko for jordskælv. EBF fremhæver også, at der ikke ligger et atomkraftværk i nærheden, og at den lokale kriminalitet er lav.
Disse faktorer mindsker bestemte risici. De skaber ikke en risikofri placering, for den findes ikke.
Hvad der sker, når en patient ankommer til Rafz
Ankomsten er en kæde af overdragelser med dokumenteret ansvar, ikke bare en levering.
I et normalt, planlagt forløb ankommer patienten efter kryobeskyttelse i felten og transport på tøris. Forholdene i den enkelte sag kan kræve et tilpasset præserveringsforløb.
Patientens identitet, dokumentation og journal skal være entydigt knyttet til patienten ved hver overdragelse.
På anlægget nedkøles patienten computerstyret fra omkring -80 °C til flydende kvælstofs temperatur.
Flere termoelementer måler temperaturen inde i patienten, mens styringssystemet regulerer det omgivende termiske miljø.
Nedkølingsprotokollen fører hurtigt temperaturen mod glasovergangsområdet, omfatter en udglødningsfase og sænker derefter temperaturen med cirka 1 °C i timen til -196 °C.
Efter nedkølingen udfører Tomorrow.bio en standardiseret CT-scanning, mens patienten forbliver nedsænket i flydende kvælstof.
Scanningen kan give et skøn over fordelingen af kryobeskyttere og kan påvise is, større revner, gaslommer og andre makroskopiske forhold før den endelige placering.
Den samlede temperaturregistrering og CT-scanningen bliver en del af sagens kvalitetsdokumentation.
Drift af anlægget: kvælstof, overvågning og vedligeholdelse
En dewar kan ikke bare fyldes op og glemmes.
Personalet skal registrere kvælstofniveauer, historikken for genopfyldning, temperaturer, beholderens tilstand, patientens placering og alle flytninger, der påvirker opbevaringen.
Journalen bør også omfatte alarmer, inspektioner, vedligeholdelse, kalibrering af sensorer og afvigelser fra normale driftsforhold.
Flydende kvælstof udgør i sig selv en arbejdsmiljørisiko. Når det fordamper, fortrænger det ilt. Derfor er ventilation, iltovervågning og adgangskontrol grundlæggende sikkerhedskrav på ethvert kryogent anlæg med personale.
Håndtering af dewarer er endnu et teknisk problem. Beholderne og deres indhold er tunge og høje og er ikke beregnet til hyppig eller hurtig flytning.
EBF's aktivitetsrapport for 2024 beskriver et nyt krananlæg, udvidelse af den automatiske genopfyldning med kvælstof, flere dewarer og interne opgraderinger af anlægget.
Disse opgraderinger viser, hvordan opbevaringsarbejdet foregår i praksis: Kapacitet, håndtering og genopfyldning udvikles løbende frem for at blive løst én gang for alle.
EBF har også opstillet en udendørs tank til flydende kvælstof på 10.000 liter. Den giver anlægget et lokalt lager af flydende kvælstof til patientopbevaring og løbende genopfyldning af dewarerne.
Det automatiske genopfyldningssystem kan måle niveauerne og tilføre flydende kvælstof uden at afvente manuelt tilsyn.
Det letter det daglige arbejde og mindsker risikoen for, at en forsinkelse eller forglemmelse udvikler sig til et problem.
Automatisering skaber samtidig komponenter, der selv kan svigte: sensorer, ventiler, styreenheder, pumper, strømforsyning og software.
Et robust system skal derfor fortsat omfatte inspektioner, alarmer og mulighed for manuel drift. Automatiseringen skal forkorte reaktionstiden, ikke blive den eneste måde at genopfylde en beholder på.
EBF oplyser offentligt om udvidelsen af det automatiske genopfyldningssystem. Detaljerede specifikationer for redundans og alarmer er ikke fuldt beskrevet på fondens offentlige sider.
Den forskel har betydning. En dokumenteret opgradering viser, at systemet kan forbedres, men dokumenterer ikke alle sikkerhedsforanstaltninger, som ikke er offentligt beskrevet.
Uafhængighed af strømnettet skal forstås i en snæver betydning
Det siges ofte, at opbevaring i flydende kvælstof ikke kræver elektricitet. Termisk set er det stort set rigtigt.
Det betyder ikke, at anlægget er uden elektriske systemer, eller at driften kan fortsætte i det uendelige uden personale og forsyninger.
En langvarig regional forstyrrelse kan påvirke alarmer, kommunikation, leverancer, adgang eller det udstyr, der bruges til at overføre kvælstof.
Den mere præcise påstand er: Et strømsvigt får ikke opbevaringsbeholderne til at holde op med at køle, sådan som en elektrisk fryser ville gøre.
Kvælstoflageret og dewarernes evne til at holde temperaturen skaber et tidsvindue, hvor personalet kan reagere. Institutionen skal bruge det vindue til at genoprette normal drift.
EBF er også et forskningsanlæg
Opbevaring og forskning foregår på samme adresse, fordi patientopbevaring og udvikling af bedre bevaringsmetoder hænger tæt sammen.
I 2024 rapporterede EBF, at fonden havde gennemført en CT-scanning af hele kroppen ved kryogen temperatur og udvidet sin egen analysekapacitet.
Aktivitetsrapporten for 2023 dokumenterede støtte til forskning i blod-hjerne-barrieren, opbevaring ved mellemtemperatur og genopvarmning med volumetrisk ultralyd.
Det medicinske område og laboratoriet gør det muligt at udvikle og validere udstyr samt kvalitetssikre konkrete forløb tæt på opbevaringsinfrastrukturen.
Det giver ikke tilladelse til at eksperimentere på patienter. Al udtagning af prøver eller anden indgriben kræver den relevante kontrakt, samtykke og godkendelsesproces.
Fordelen ved at samle funktionerne samme sted er den driftsmæssige læring: Erfaringer fra konkrete forløb kan give input til forskningen, og valideret forskning kan senere forbedre procedurerne.
Hvorfor CT-scanning hører hjemme på opbevaringsanlægget
En scanning udført efter den endelige nedkøling besvarer et andet spørgsmål end den perfusionstelemetri, der indsamles i ambulancen.
Tryk, flow og brydningsindeks siger noget om selve indgrebet. CT-scanningen undersøger den fordeling, der er resultatet inde i patienten.
Tomorrow.bio standardiserer sine scanninger ved at CT-scanne hver patient, mens patienten er nedsænket i flydende kvælstof ved cirka -196 °C.
En konstant temperatur fjerner en væsentlig fejlkilde, når densitetsbaserede sammenligninger skal foretages mellem forskellige sager.
CT-scanningen kan stadig ikke opløse cellemembraner eller synapser. Det er en makroskopisk måling af hele kroppen, som supplerer elektronmikroskopiske prøver, når patienten har givet samtykke til prøvetagning.
Derfor er billeddiagnostisk udstyr en funktionel del af anlægget og ikke blot ekstraudstyr. Det lukker en del af feedbacksløjfen mellem procedure og dokumentation.
Den finansielle arkitektur
Fysisk stabilitet er irrelevant, hvis ingen kan betale for kvælstof, personale, forsikring, vedligeholdelse og den udstyrsudskiftning, der før eller siden bliver nødvendig.
Tomorrow.bios model afsætter kapital til patientpleje hos PCF i stedet for at lade de efterladte betale løbende for opbevaringen.
PCF investerer og forvalter denne kapital og betaler derefter EBF i henhold til en kontrakt om løbende opbevaring.
Det holder driftsvirksomhedens indtægter adskilt fra de midler, der er øremærket til opbevaringen af de patienter, der allerede er i kryostase.
Schweizisk lovgivning om regnskabsaflæggelse kræver, at både PCF og EBF udarbejder årlige regnskaber. Begge fonde offentliggør disse regnskaber hvert år.
Det giver medlemmer og andre interesserede mulighed for over tid at gennemgå fondenes aktiver, forpligtelser, indtægter, udgifter og økonomiske stilling.
Modellen afhænger af investeringsafkast, omkostninger og institutionel disciplin over lange perioder. Disse forudsætninger kræver forsigtig forvaltning og løbende revision.
Ingen institution i dag kan bevise empirisk, at dens finansiering vil holde i århundreder. Den kan fremlægge sine forudsætninger åbent og begrænse de mest åbenlyse måder, hvorpå midlerne kan blive ført bort fra formålet.
Hvad schweizisk fondslovgivning bidrager med
EBF er etableret i henhold til artikel 80 og de følgende bestemmelser i den schweiziske civillovbog.
Fondens offentliggjorte vedtægter binder aktiverne til det almennyttige formål og kræver en forsigtig, spredt forvaltning af aktiverne.
De kræver uafhængige revisorer. Bestyrelsen indsender det årlige regnskab, revisionsberetningen og aktivitetsrapporten til den schweiziske tilsynsmyndighed.
Bliver EBF nedlagt, skal de resterende aktiver gå til en eller flere skattefritagne schweiziske organisationer med samme eller et nært beslægtet formål.
Aktiverne kan ikke gå tilbage til stifterne.
EBF's organisatoriske reglement fastlægger stemmetærskler, regler om interessekonflikter, finansielle beføjelser, krav til møder og rapporteringspligter.
Disse regler gør det sværere at afvige fra formålet eller at føre midler til private formål. De kan ikke fjerne al risiko i ledelsen eller garantere, at fremtidens mennesker træffer de rette beslutninger.
Hvad der sker, hvis Tomorrow.bio forsvinder
Skulle driftsvirksomheden forsvinde, ville det have alvorlige konsekvenser for fremtidigt standbyberedskab og nye sager. Det ville ikke få EBF's bygning, dewarer eller fond til at ophøre med at eksistere.
De eksisterende patienter forvaltes gennem den separate PCF- og EBF-struktur. Deres kapital og opbevaringskontrakter er ikke almindelige aktiver i Tomorrow Biostasis GmbH.
Den praktiske robusthed kommer af denne opdeling, ikke af en antagelse om, at den nuværende virksomhed vil forblive uforandret for evigt.
Det ville stadig kræve, at PCF og EBF fastholder personale, leverandører, journaler og en kompetent ledelse for at lykkes.
Se hvad der sker, hvis Tomorrow.bio ophører med at drive virksomhed for den fulde institutionelle analyse.
Hvad der kan efterprøves i dag
Påstande om århundreders holdbarhed kan ikke bekræftes på forhånd. Derimod kan den nuværende udformning og praksis efterprøves.
EBF offentliggør sine vedtægter, organisatoriske reglement, bestyrelsens sammensætning, aktivitetsrapporter og revisionsberetninger. PCF offentliggør ligeledes sit årlige regnskab.
Fondens side om anlægget dokumenterer stedet, byggeriet, ejerskabet og de indre områder. Årsrapporterne beskriver opbevaringsaktivitet, udbygning af infrastrukturen og støttet forskning.
Tomorrow.bio offentliggør sin organisationsstruktur, beskrivelser af procedurer og udvalgte oplysninger om kvaliteten af de enkelte forløb.
Denne dokumentation beviser ikke en uendelig overlevelse. Den giver læseren mulighed for at skelne mellem en fungerende institution med efterprøvelig infrastruktur og et løfte uden dokumenteret organisatorisk grundlag.
Den ærlige langsigtede påstand
Ved -196 °C forventes væsentlige biologiske forandringer at forløbe ekstremt langsomt. Det gør langvarig opbevaring fysisk plausibel.
Den vanskeligere usikkerhed er institutionel: om mennesker, finansiering, forsyningskæder og ledelse fortsat beskytter den fysiske tilstand.
EBF griber problemet an gennem passiv kryogen opbevaring, egen infrastruktur, adskilt patientfinansiering, schweizisk fondsledelse, offentliggjort rapportering og fortsat teknisk udvikling.
Det er en robust struktur for en opgave med et meget langt tidsperspektiv. Det er ikke en videnskabelig garanti for genoplivning eller institutionel varighed.
Kort fortalt: Langtidsopbevaring kombinerer passiv opbevaring i flydende kvælstof med overvågning, journalføring, finansiering, ledelse og uddannet personale. Opbevaringen kan være passiv, men institutionen omkring den kræver løbende drift og forvaltning.
Udforsk dette praktiske værktøj
Brug det interaktive værktøj til at udforske spørgsmålet i denne artikel.
Indlæser det interaktive værktøj...
Læs også