At vente føles gratis, fordi ingen sender dig en faktura for det.
I dag gør du ingenting. Din bankkonto ser ens ud. Du har stadig tænkt dig at ordne kryopræservering senere.
Derfor kan det føles, som om du bevarer den samme mulighed og blot udskyder den.
Det er ikke det, der sker.
Din alder ændrer sig. Dit helbred kan ændre sig. Forsikringsbetingelser kan ændre sig. Menneskerne omkring dig ændrer sig, og nogle gange indtræffer det dødsfald, du forsøger at forberede dig på, før planen er klar.
Det betyder ikke, at det altid er ufornuftigt at vente.
Nogle af de Tomorrow.bio-medlemmer, vi interviewede, ventede af rigtig gode grunde. Der fandtes endnu ikke en passende europæisk udbyder. Deres indkomst var usikker. Forsikringen var ikke blevet godkendt.
Andre ventede i ti eller femten år efter, at de allerede var overbeviste om, at kryopræservering gav mening.
Forskellen mellem de to grupper er artiklens centrale pointe.
En nyttig ventetid opnår noget. En meningsløs ventetid lader blot tiden gå.
Nogle gange er det rigtigt at vente
Jeg bryder mig ikke om kunstigt hastværk.
Kryopræservering er en alvorlig forpligtelse, der involverer økonomi, familie og kontrakter, og hvis videnskabelige resultat ingen kan garantere. »Skriv under nu og tænk bagefter« ville være et dårligt råd.
Måske har du brug for tid til at forstå proceduren. Måske vil du sammenligne udbydere, læse kontrakten grundigt igennem eller stille svære spørgsmål om langtidsopbevaring.
Måske har du brug for at tale med din partner først.
Og ja, måske skal du først have bedre styr på din økonomi. Husleje, mad, sundhed og trygheden for dem, der er afhængige af dig, kommer før kryopræservering.
En aftale, der bliver uoverkommelig efter et halvt år, er ikke en succes.
I vores interviews med medlemmer er der flere eksempler på ventetid, som var helt velbegrundet.
Nogle kendte til kryonik længe før Tomorrow.bio eksisterede. For personer bosat i Europa ændrede det de praktiske muligheder, da der kom en seriøs udbyder med beredskab i regionen.
Et medlem fik finansieringen på plads år før udbyderen blev valgt. Ventetiden var ikke passiv. Den løste den økonomiske del, mens spørgsmålet om geografi stadig var uafklaret.
Andre medlemmer måtte igennem mere end én forsikringsansøgning. At vente på en skriftlig godkendelse var ikke udskydelse for udskydelsens skyld. Aftalen kunne reelt ikke fuldføres uden den.
Sådan ser en velovervejet ventetid ud. Det er tydeligt, hvad ventetiden skal forbedre.
Fejlen er at behandle enhver udsættelse, som om den hørte til i denne kategori.
Forsikringen tæller videre, mens du tænker
For mange medlemmer er livsforsikring det, der gør kryopræservering økonomisk overkommelig.
I stedet for at have hele beløbet til præservering stående kontant betaler medlemmet præmie for en forsikring, der skal udbetale det nødvendige beløb ved dødsfald.
Forsikringsselskabet fastsætter ikke prisen på policen ud fra, hvor længe du har interesseret dig for kryonik. Det prissætter risiko.
MoneyHelper, den britiske statsstøttede vejledningstjeneste for privatøkonomi, nævner alder, helbred, livsstil, rygning, familiens sygehistorie, erhverv og policens løbetid som faktorer, der kan påvirke præmien.
Kort sagt: Det tilbud, du kan få i dag, er ikke nødvendigvis tilgængeligt senere.
At blive ældre kan gøre en ny forsikring dyrere. En ny diagnose kan påvirke prisen, betingelserne eller om et bestemt forsikringsselskab overhovedet vil tilbyde policen.
Det betyder ikke, at én fødselsdag lukker døren. Det gør den som regel ikke.
Mange helbredstilstande kan forsikres, og mennesker, der ikke kan bruge livsforsikring, har ofte stadig andre finansieringsmuligheder. Detaljerne afhænger af personen, landet og forsikringsselskabet.
Men »det kan jeg nok ordne senere« er ikke det samme som en godkendt finansiering.
Det var et tilbagevendende tema i vores interviews. Nogle medlemmer tog selve beslutningen hurtigt og brugte derefter måneder på forsikringssagen.
Nogle fik afslag på en ansøgning, før en anden løsning fungerede. For dem var godkendelsen ikke en lille administrativ detalje. Det var det øjeblik, hvor planen blev økonomisk realiserbar.
Det har betydning, fordi mange først starter denne proces, når de gerne vil have den afsluttet.
Forsikringsselskabets risikovurdering, ændringer af begunstigede og Tomorrow.bios godkendelse af finansieringen kan tage tid. Hvis den første løsning ikke lykkes, tager den næste ofte længere tid.
Term and whole-life insurance forklarer, hvorfor alder og policens løbetid har betydning. Setting up a funding method forklarer, hvad Tomorrow.bio har brug for, før finansieringen kan tages i brug.
Prisen for at vente er ikke kun, at det kan blive dyrere. Det er at nå den dag, hvor du ønsker aftalen på plads, og opdage, at der stadig er måneders arbejde tilbage.
Et medlemskab i sig selv fjerner ikke det efterslæb.
Kontrakten skal være fuldstændig. Finansieringen skal være tilstrækkelig, godkendt og tilgængelig. Tomorrow.bio skal kunne sætte aftalen i værk uden at skulle finde ad hoc-løsninger efter dødsfaldet.
Hvis en af disse dele mangler, kan du være interesseret, engageret og endda betale medlemsgebyr uden at være fuldt forberedt.
Den værste pris er at miste chancen for at nå i mål
De fleste udskydelser ender uden nogen katastrofe. Netop derfor bliver det let at fortsætte med at vente.
Du udsætter det et halvt år. Der sker ikke noget. Det ser ud som et bevis på, at udskydelsen var uskadelig, og derfor gør du det igen.
At der ikke opstod problemer sidste år, siger desværre meget lidt om, hvordan det vil gå næste år.
Mennesker dør uventet. Mennesker kan også miste muligheden for den finansiering, som de regnede med altid ville være tilgængelig.
Hvis du har valgt kryopræservering, kan en ufærdig aftale ikke med samme sikkerhed føre til det ønskede resultat som en færdig aftale.
Et personligt ønske får ikke i sig selv et medicinsk team til at rykke ud. En ansøgning under behandling betaler ikke for proceduren. Et løfte fra en pårørende er ikke det samme som midler, Tomorrow.bio har adgang til.
Vi har set tilfælde, hvor familier sagde, de ville betale, og derefter stoppede med at svare, efter personen var død. I andre tilfælde fik Tomorrow.bio besked om dødsfaldet alt for sent.
På det tidspunkt kan medlemmet ikke længere selv løse problemet. Derfor er kryopræservering, der først skal finansieres af familien efter dødsfaldet, risikabel.
Jeg skriver ikke dette for at skræmme nogen til at skrive under i dag.
Jeg skriver det, fordi aftalen skal være på plads, før den bliver nødvendig. Den rækkefølge kan man ikke ærligt komme uden om.
Hvad skal ventetiden egentlig ændre?
Her er en enkel test.
Fuldfør denne sætning: »Jeg venter, fordi...«
Hvis svaret er konkret, kan ventetiden være nyttig.
»Jeg venter på to forsikringsafgørelser, som forventes næste måned« er konkret. Det samme er »jeg har brug for et halvt år til at afvikle denne gæld, før jeg lægger en ny udgift til.«
»Jeg skal forstå, om vitrifikation kan bevare hjernens struktur« giver dig et konkret spørgsmål at undersøge.
»Jeg vil se, hvordan videnskaben udvikler sig« er ikke konkret, medmindre du kan sige, hvilket resultat der ville ændre din beslutning.
Det samme gælder pengene. Venter du, til du kan betale for aftalen, skal du definere, hvad overkommeligt betyder, og hvornår du vil vurdere det igen.
Hvis det er din partner, der er hindringen, løser endnu et år med læsning alene ikke problemet. What if my family is against it? handler netop om det problem.
Hvis du endnu ikke har tillid til Tomorrow.bio, er det fornuftigt at være kritisk. Lad ikke bekymringen stå uafklaret. Læs caserapporterne, undersøg faciliteten og stil os de ubehagelige spørgsmål.
Men gør tvivlen konkret nok til at kunne besvares.
Mange medlemmer i vores interviews havde levet med tanken i årevis. Da den egentlige hindring blev tydelig, kom det sidste skridt ofte hurtigt.
Nogle handlede efter en fødselsdag, et helbredstjek, en prisændring eller en personlig deadline. Andre handlede, så snart de havde fået forsikring, eller da dækning i Europa blev en realitet.
Udløseren gav ikke altid ny information. Nogle gange tvang den blot en længe udskudt beslutning frem igen.
Her bliver ventetiden til den store træghed. Personen bruger ikke længere ventetiden til at opnå mere viden eller større stabilitet. Vedkommende venter på, at livet selv skal skabe et pres.
Livet er meget godt til det. Det tager ikke meget hensyn til tidspunktet.
Har du stadig brug for et svar, så brug tiden på at finde det. Har du brug for økonomisk stabilitet, så byg den op.
Findes den rette udbyder eller finansieringsvej endnu ikke for dig, kan det være det ærlige valg at vente.
Bare kald ikke ventetiden gratis.
Den bytter de muligheder, du har nu, med muligheder, du måske har senere. Nogle gange er det en rimelig byttehandel. Nogle gange gør det stille og roligt aftalen sværere.
Ved du allerede, hvad du vil, og findes der en vej dertil, så få de praktiske opgaver overstået, mens de stadig kun er praktiske opgaver.
Flere medlemmer beskrev en følelse af ro eller lettelse, når alt endelig var på plads.
Den videnskabelige usikkerhed var ikke forsvundet. Men den ufærdige beslutning var afsluttet.
Lad derfor være med at bruge endnu et år på en beslutning, du allerede har truffet.
Kort fortalt: At vente er fornuftigt, når det løser et konkret problem, for eksempel finansiering, manglende information eller økonomisk usikkerhed. Ellers kan det gøre forsikring og forberedelse sværere og efterlade dig uden en færdig aftale.
Videre læsning