Den store træghed

Jeg forstår godt, hvorfor man venter.

Kryopræservering er utroligt let at skubbe foran sig, fordi der ikke sker noget synligt den dag man udskyder den.

Der kommer ikke noget vredt brev. Ingen aflyser din fremtid. Du er stadig rask, har travlt og er nogenlunde overbevist om, at du tager dig af det senere.

Så bliver senere til næste år.

Da vi interviewede medlemmer af Tomorrow.bio om deres forløb, fortalte mange, at de havde kendt til kryonik i ti år eller mere, før de meldte sig ind.

De havde ikke undersøgt emnet løbende gennem et helt årti. Tanken lå bare og lurede i baghovedet.

De var allerede overbeviste om, at det gav mening. De ønskede allerede muligheden. De havde blot ikke omsat den holdning til en ordning, der faktisk kunne fungere.

Det er den store træghed.

Det er ikke dramatisk udskydelse. Det er en beslutning, der føles afklaret i tankerne, men som stadig ikke er omsat til noget konkret dér, hvor det tæller.

De fleste medlemmer havde allerede besluttet sig

Nogle er naturligvis oprigtigt i tvivl. De kan mistro videnskaben, afvise prisen eller ganske enkelt foretrække en anden løsning efter døden.

Denne artikel handler ikke om dem.

Den handler om den person, der siger: »Ja, det bør jeg nok gøre,« hver gang emnet dukker op, og derefter lukker fanen igen.

Den person tror ofte, at vedkommende stadig er ved at beslutte sig. Vores interviews peger på noget langt mere jordnært.

Beslutningen var i realiteten allerede truffet. Der manglede bare at blive løst et praktisk problem.

For nogle medlemmer var problemet geografi. De kendte til kryonik, men gik ud fra, at alle seriøse muligheder lå i USA.

Det ændrede sig, da de fandt ud af, at Tomorrow.bio tilbyder dækning i hele Europa og har patientopbevaring i Schweiz.

For andre var hindringen prisen. De forestillede sig, at kryopræservering krævede millioner i kontanter, og fandt så ud af, at mange medlemmer finansierer det gennem en livsforsikring.

Andre havde allerede ansøgt om forsikring og ventede på at blive godkendt. Da forsikringspolicen blev godkendt, føltes hele ordningen endelig virkelig.

Nogle havde brug for bevis på, at Tomorrow.bio var en seriøs, fungerende organisation. Et anlæg, konkrete eksempler på patienter, en samtale med en medarbejder eller mødet med teamet ved et arrangement fjernede tvivlen.

Andre ventede på, at deres partner eller familie skulle acceptere et valg, som i sidste ende er personligt.

Det er helt forskellige hindringer. Flere års generel undersøgelse løser ikke nødvendigvis alle problemerne.

Et geografisk problem kræver et svar om dækning. Et finansieringsproblem kræver konkrete tal. Et tillidsproblem kræver beviser. Et familieproblem kræver en ærlig samtale.

Når den egentlige hindring var fjernet, gik det ofte hurtigt med beslutninger, der havde været udskudt længe. År med en vedvarende interesse blev nogle gange afløst af handling i løbet af blot nogle dage eller uger.

De blev ikke pludselig andre mennesker.

Til sidst blev det klart, hvad problemet helt konkret var.

Udløseren var sjældent ny viden

Her er det, jeg finder mest interessant.

Den begivenhed, der endelig fik folk til at handle, havde ofte intet at gøre med selve kryopræserveringsvidenskaben.

En fødselsdag gjorde alderen synlig. Et brud betød mere tid alene. Børnene blev selvstændige. En sygdomsskræk gjorde fremtiden mindre teoretisk.

Nogle gange var det et dødsfald i familien. Andre gange var det en forsikringsfrist, en prisændring eller et tidsbegrænset tilbud, som gjorde beslutningen akut.

Grundlaget for beslutningen havde ikke ændret sig fra den ene dag til den anden.

De fleste langvarige udsættelser ophørte, fordi livet gjorde det umuligt fortsat at ignorere en gammel beslutning.

Det kan lyde harmløst. Der vil før eller siden ske noget, og så handler man.

Problemet er, at livet ofte sætter en dårlig frist.

En alvorlig diagnose kan gøre en forsikring dyrere eller helt umulig at få. En familiekrise er et dårligt tidspunkt at tage en svær samtale.

Et uventet dødsfald efterlader ingen tid overhovedet.

Forsikringspræmier har desuden en tendens til at stige med alderen. At vente kan derfor ændre prisen, selv om din holdning og selve ydelsen forbliver helt uændret.

Jeg siger ikke dette for at skabe en kunstig frist. Der er ikke behov for en kunstig nedtælling.

Behovet er enklere end som så: Ordningen skal være på plads, før der bliver brug for den.

Der kommer sandsynligvis aldrig en dag, hvor kryopræservering pludselig føles som den mest oplagte opgave.

Når man venter på den følelse, kan ti år let forsvinde.

Find den ene ting du venter på

Begynd ikke med at spørge, hvorfor du ikke er motiveret. Det spørgsmål er for vagt til at hjælpe.

Gør i stedet denne sætning færdig: »Jeg har ikke gjort min ordning færdig, fordi ...«

Gør derefter svaret pinligt konkret.

Måske tror du stadig, at det koster for meget. Godt. Undersøg de reelle finansieringsmuligheder i stedet for at tage udgangspunkt i det beløb, du forestiller dig.

Måske ligger forsikringspapirerne uafsluttede. Den næste handling er ikke: »Løs hele kryonik.« Det er at sende ansøgningen eller spørge vores team, hvilken løsning der fungerer i dit land.

Måske afviser din partner idéen. Yderligere halvtreds timers egen research tager ikke den samtale for dig.

Samtalen med familien behandles i »Hvad hvis min familie er imod det?«, herunder hvorfor en indmeldelse, der holdes skjult, kan skabe et alvorligt problem senere.

Måske er du i tvivl om, om Tomorrow.bio er værd at stole på. Læs caserapporterne. Se anlægget. Stil svære spørgsmål i en samtale.

For flere medlemmer var en samtale med en medarbejder den sidste afklaring, efter at de allerede havde tænkt det hele igennem alene.

Måske er selve videnskaben stadig knasten. Godt. Navngiv den præcise påstand, du har brug for at forstå, og læs det stærkeste modargument mod den.

»Jeg har brug for mere research« kan fortsætte i det uendelige. »Jeg har brug for at forstå, om vitrifikation bevarer hjernens struktur« er et spørgsmål, der kan føre til en afklaring.

Det vigtige er at holde op med at behandle enhver form for udskydelse som en enkelt, mystisk psykologisk kraft.

Trægheden bliver let ved med at være uklar og diffus. Den forsvinder ofte hurtigt, når den bliver omsat til et telefonopkald, en pris, et dokument eller en enkelt ubehagelig samtale.

Giv beslutningen en rigtig dato

Mange medlemmer handlede til sidst, fordi livet gav dem en frist.

Du kan vælge en bedre frist.

Vælg en dato, hvor den sidste hindring skal være fjernet. Ansøg om policen. Book samtalen. Tal med din partner. Gennemgå kontrakten.

Det er ikke et produktivitetssystem. Du har ikke brug for et farvekodet regneark for at beslutte, hvad der skal ske med dig efter døden.

Du har brug for én næste handling og en dato for, hvornår den sker.

Har du allerede besluttet dig i princippet, er vejen fra hensigt til en færdig ordning ligetil.

Medlemskabet skal være aktivt. Kontrakten skal være underskrevet. Finansieringen skal være godkendt. Menneskerne omkring dig skal vide, hvem de skal ringe til.

»Fra ‘måske’ til ‘klar’« forklarer rækkefølgen uden at lægge bedemandens opgaver over på medlemmet.

Tomorrow.bio står for den medicinske indsats, dokumentationen, samarbejdet med lokale bedemænd og transporten. Din opgave er at sikre, at der findes en plan, som kan sættes i gang, uden at nogen skal improvisere efter din død.

Det er vigtigt, fordi familiens løfter ikke udgør finansiering, private hensigter ikke er en tilmelding, og en halvt udfyldt ansøgning ikke kan få et team sendt af sted.

Flere af dem vi interviewede beskrev en lettelse efter at have meldt sig ind.

Lettelsen kom ikke af, at de pludselig vidste, at kryopræservering ville fungere. Det ved ingen.

Den kom af endelig at have afsluttet en beslutning, der havde fulgt dem i årevis.

Jeg tror, det er træghedens reelle pris. Den lader et vigtigt valg stå uafklaret, samtidig med at den giver dig den trøstende følelse af, at du næsten har taget hånd om det.

Har du stadig en reel indvending, så undersøg den.

Ved du allerede, hvad du vil, så hold op med at vente på, at livet sætter fristen for dig.

Få det kedelige overstået, mens det stadig er kedeligt.

Yderligere læsning

• »Fra ‘måske’ til ‘klar’«
• Prisen for at vente
• Hvad hvis min familie er imod det?
• Sådan opsætter du en finansieringsmetode