Anklagen kommer sædvanligvis som et spørgsmål.
Hvordan kan du bruge penge på at bevare dig selv, når andre mennesker har brug for hjælp her og nu?
Det er ikke en tåbelig indvending.
Den besvares heller ikke ved at hævde, at overlevelse er ædelt, eller at alle har ret til at bruge deres penge, som de vil.
Begge svar går uden om det svære spørgsmål.
Hvad kræver dit valg af andre mennesker?
Hvem kommer til at bære byrden?
En biostasisplan kan medføre reelle byrder.
En person tæt på dig kan komme til at skulle ringe et nødopkald midt i sorgen. Familiemedlemmer kan blive nødt til at forklare en ukendt beslutning til læger eller bedemænd.
En familie kan ende med konflikter, hvis aftalen først bliver kendt i de sidste timer.
De skal ikke overtage selve opgaven.
Tomorrow.bio og de lokale samarbejdspartnere står for kryopræservering, dokumentation og transport. Medlemmet leverer de ønskede dokumenter og holder sine nødoplysninger opdaterede.
Den forskel er afgørende.
Din familie kan være involveret, men de skal ikke forventes at planlægge en transportrute, forhandle om proceduren eller skaffe pengene efter det juridiske dødstidspunkt.
Et privat ønske bliver egoistisk, når dets undgåelige omkostninger stiltiende overlades til andre.
Forberedelse kan ikke fjerne sorg eller uenighed.
Den kan fjerne det unødvendige arbejde, som en ufinansieret, hemmeligholdt eller selvmodsigende plan skaber.
Vigtige dokumenter at opbevare forklarer, hvad medlemmet selv skal levere, og hvad Tomorrow.bio koordinerer.
Pengene kunne være gået til noget andet
Denne del af indvendingen er sand.
Penge brugt på medlemskab, forsikringspræmier eller direkte finansiering kan ikke samtidig betale for familiens behov, sundhed, velgørenhed eller pension.
Forsikringen ændrer sig, når størstedelen af finansieringen er betalt. Den ophæver ikke præmierne eller det, de i øvrigt kunne være brugt til.
Her findes ingen moralsk genvej.
En forælder, der forsømmer et barns nuværende behov, står i en anden situation end en person, der betaler en overkommelig præmie efter at have opfyldt de forpligtelser.
Et fælles hjem ændrer også regnestykket. At ønsket er personligt, gør ikke budgettet personligt.
For en anden er der måske ingen forsørgelsespligt og ingen fælles konto.
Derfor betyder den konkrete finansieringsordning mere end den umiddelbare pris på selve proceduren.
Den rette sammenligning er ikke biostasis mod en fantasi, hvor de samme penge kan gøre alt.
Det er biostasis mod det, personen ellers ville gøre med de euro.
Alternativet kan være et stærkere familielt sikkerhedsnet eller effektiv velgørenhed. Det kan også være en større bil, mere rejse eller penge, der ville forblive ubrugte.
Forskellige alternativer giver forskellige etiske svar.
Generelle finansieringsmetoder forklarer, hvorfor alder, helbred og den valgte struktur kan ændre den aktuelle pris betydeligt.
Udforsk dette praktiske værktøj
Brug det interaktive værktøj til at udforske spørgsmålet i denne artikel.
Indlæser det interaktive værktøj...
At ville leve er ikke egoistisk
Selvomsorg er ikke det samme som egoisme.
Mennesker søger behandling, passer på deres helbred og planlægger deres alderdom, delvist fordi deres eget fortsatte liv betyder noget for dem selv.
Biostasis udvider denne omsorg til et langt mere usikkert område.
Usikkerheden bør undersøges nøje. Ønsket skal ikke skammes ud, blot fordi det er selvrettet.
Valget skal heller ikke omskrives til en gave til civilisationen.
En genoplivet person kan bidrage med værdifuld viden. Vedkommende kan i stedet få brug for omfattende støtte. Ingen af de to forløb kan forudsiges med den viden, vi har i dag.
Det etiske argument skal kunne stå uden imaginære fremtidige udbytter.
Det kan bygge på en snævrere påstand: en voksens egne fremtidige oplevelser kan have værdi for netop den voksne.
Den værdi giver ikke et ubegrænset krav på andres penge, arbejde eller samtykke.
Den forklarer, hvorfor det at vælge sig selv ikke automatisk er det samme som at vælge mod alle andre.
Spørg, om planen er fair
Spørg, om forsørgede stadig er beskyttet.
Spørg, om planen er finansieret, om familien forstår sin begrænsede rolle, og om en anden person bliver lagt under pres for at deltage.
Spørg, hvad pengene i stedet kunne være brugt til.
Disse spørgsmål kan afdække en uretfærdig ordning. Ordet "egoistisk" kan ofte ikke.
Det er også muligt, at selve anklagen bliver et pressionsmiddel.
En familie kan af gode grunde være modstander af kryonik. Deres bekymringer bør tages alvorligt uden automatisk at give dem ejerskab over en anden voksens krop og værdier.
Det omvendte gælder lige så meget.
Et medlem bør ikke kræve, at familien beviser sin kærlighed ved at bakke op om planen, bidrage økonomisk eller selv tilmelde sig.
Nogle ønsker at fortsætte sammen med en partner. Andre vælger det alene. Ingen af de to erfaringer udgør et universelt moralsk argument.
Samtykke går i begge retninger.
Biostasis som en kærlighedshandling undersøger, hvordan selvkærlighed, familiekærlighed og ønsket om at fortsætte sammen kan overlappe uden at blive det samme.
Biostasis kan arrangeres egoistisk.
Den kan også arrangeres med finansiering, åbenhed og omsorg for alle, den berører.
Moralen ligger mindre i ønsket om at overleve end i, hvad du forventer, at andre skal opgive for forsøget.
TL;DR: At ville bevare sit eget liv er ikke automatisk egoistisk. Det bliver uretfærdigt, når planen forsømmer forsørgede, mangler finansiering eller påfører andre mennesker undgåelige omkostninger og ansvar.
Læs mere