Ordet "uetisk" bruges ofte om kryonik meget hurtigt, ofte før nogen har sagt præcis hvilket etisk princip det skulle bryde. Det er værd at stoppe op ved, fordi indvendingerne, når man gør dem præcise, for de flestes vedkommende viser sig at være enten noget lægevidenskaben allerede gør uden kontrovers, eller fornemmelser af det uvante klædt ud som moralske argumenter. Lad os tage både argumentet for og imod seriøst og skille de reelle bekymringer fra refleksbevægelserne.
Argumentet for er ret enkelt
Det centrale etiske argument for kryonik er kort. Hvis den du er, ligger kodet i hjernens struktur, og denne struktur kan bevares fysisk efter det punkt hvor nutidens medicin må give op, så holder bevaringen af den et menneskes liv reelt åbent. Det afslutter ikke livet. Det afgørende skel er ikke klinisk død, men informationsteoretisk død: det punkt hvor de strukturer der bærer hukommelse og personlighed, er skadet så meget at ingen udledning eller reparation længere er mulig. At vælge dette for sig selv skader ingen andre og bevarer noget uigenkaldeligt. En handling der beskytter et liv og ikke skader nogen, er ikke af den slags etikken normalt forbyder. Bevisbyrden ligger derfor faktisk hos indvendingerne. Her er de tre stærkeste.
Indvending 1: det bryder den naturlige orden mellem liv og død
Fornemmelsen er at døden er naturlig, måske ligefrem det der giver livet mening, og at man begår et overgreb ved at udskyde den. Problemet er at denne tanke beviser alt for meget. Vacciner, antibiotika, organtransplantationer og hjertestartere "bryder den naturlige orden" i præcis samme forstand: de skubber en død, naturen havde planlagt, længere ud i fremtiden. Man kalder ikke en hjertetransplantation uetisk fordi den narrer den naturlige orden. Kryonik er den samme bevæggrund, livsforlængelse, blot rettet længere ud på tidslinjen. Og "naturligt" er i det hele taget ingen sikker rettesnor for "godt": rigtig meget naturligt er forfærdeligt, og rigtig meget unaturligt er humant. Hvis det er etisk at forlænge livet med medicin i fem år, kræver den grænse der gør det uetisk ved fem hundrede, et argument og ikke bare en følelse.
Indvending 2: det spilder ressourcer der kunne bruges bedre andre steder
Det er en seriøs indvending og fortjener et seriøst svar snarere end en afvisning. To ting tæller. For det første er ressourcerne i vidt omfang private: dem der finansierer deres egen bevaring, som oftest sker gennem forsikring, tapper ikke en fælles kasse mere end mennesker der bruger penge på enhver anden personlig prioritet gør. For det andet er forskningen ikke en blindgyde selv hvis genoplivning aldrig bliver mulig. Arbejdet med kryobeskyttelse, organbevaring og medicin for koldt væv fører direkte videre til transplantationsmedicin og akutbehandling. I dag skal et donorhjerte transplanteres inden for cirka fire til seks timer efter det er udtaget. At bevare og genopvarme hele organer ved vitrifikation er et aktivt mål inden for transplantationsmedicin. Det ville forvandle nogle få timers holdbarhed til noget langt længere. Udgiften er ikke tydeligt værre end de talrige andre ting mennesker vælger at bruge penge på, og den kan give afkast langt uden for kryonikkens eget felt.
Indvending 3: det er egoistisk
Anklagen er at ønsket om at leve længere, for en vis pris, er selvcentreret. Men denne vurdering anvendes næsten aldrig konsekvent. Man kalder det ikke egoistisk at få kræftbehandling, at bruge sikkerhedssele eller at ville se sine børnebørn vokse op. Ønsket om mere liv er et af de mest almindelige menneskelige ønsker der findes, og at handle på det gennem medicin kaldes normalt fornuftigt, ikke egoistisk. Der er en mere udførlig behandling af dette i er kryonik egoistisk, men kort fortalt er et valg der ikke skader andre, og som betales af den der træffer det, svært at dømme som egoistisk uden samtidig at dømme det meste af lægevidenskaben.
Hvor det egentlige etiske arbejde ligger
Intet af dette betyder at kryonik er etisk friktionsfrit. De reelle spørgsmål er mere specifikke og mindre retoriske: om samtykket virkelig er informeret givet den store usikkerhed, om udbyderne er ærlige om chancerne, og om praksissen kan gøres tilgængelig i stedet for at være et privilegium. Det er dér den seriøse etiske opmærksomhed hører hjemme. De spørgsmål kan man også besvare, hvilket er mere end man kan sige om "det føles bare forkert".
Kort fortalt: Kryonik kan være etisk forsvarligt, når det beskrives ærligt, finansieres privat og bygger på informeret samtykke. Reelle etiske bekymringer består stadig omkring adgang, institutionelt ansvar og misvisende påstande.
Udforsk dette praktiske værktøj
Brug det interaktive værktøj til at udforske spørgsmålet i denne artikel.
Indlæser det interaktive værktøj...
Læs også