Der er en sætning, folk gerne gentager, når pengene er knappe: hvis noget betyder nok, finder man en måde at betale for det.
Jeg forstår tanken bag den. Prioriteter betyder noget. Men nogle gange er sætningen ren tåbelighed.
Hvis husleje, mad, medicin og gæld allerede sluger hele indkomsten, findes der ingen skjult reserve, som kan frigøres, bare fordi ønsket bliver stærkere.
En seriøs samtale om kryopræservering må starte der. Man skal ikke få nogen til at skamme sig over manglende økonomisk råderum, især ikke når man samtidig siger, at formålet netop er at værne om menneskeliv.
Man skal heller ikke begå den modsatte fejl.
En lav indkomst i dag betyder ikke nødvendigvis en lav indkomst resten af livet. Det er tydeligt for mange studerende, men det kan også gælde efter arbejdsløshed, flytning, skilsmisse eller karrierestart.
Det nyttige spørgsmål er derfor ikke: "Kan jeg betale for alt lige nu?" Det er: "Hvilken del kan jeg ikke betale, og er den situation sandsynligvis forbigående?"
De samme 50 euro koster ikke det samme for alle
Tomorrow.bios almindelige europæiske medlemskab koster 50 euro om måneden eller 500 euro om året. Disse tal er offentlige og lette at forstå.
Byrden er det ikke.
Halvtreds euro kan for én person svare til en middag, man let kan undvære, og for en anden til resten af månedens madbudget. At kalde det en fast pris gør ikke virkningen ens.
Det er derfor, vi tilbyder indkomstbaseret medlemskab fra 5 euro om måneden. Samtalen er fortrolig, og kontingentet fastsættes ud fra, hvad den enkelte reelt har mulighed for at betale.
Studerende kan få 90 procent i rabat i tre år efter at have fremvist dokumentation for indskrivning. De aktuelle betingelser findes på vores side om medlemskab, og alle, der har brug for den reducerede sats, kan kontakte sales@tomorrow.bio.
Det er efter min vurdering vigtigere end det umiddelbare kommercielle hensyn.
Et medlemskab bør ikke blive en prøve på, hvor meget ubehag man er villig til at udholde for at bevise sit engagement. Vi vil hellere have aftaler, der holder i det virkelige liv, end heltemodige betalinger, der bryder sammen tre måneder senere.
Den lavere sats holder medlemskabet tilgængeligt i en svær periode. Den gør det muligt at bevare kontakten, have papirarbejdet på plads og opretholde standbyberedskabet, mens den enkeltes økonomi ændrer sig.
Men der er en vigtig grænse, og at skjule den ville ikke hjælpe nogen.
Rabatten løser kun én regning
Medlemskab og finansiering af kryopræservering er to forskellige ting.
Den reducerede sats gælder medlemskabet. Den mindsker ikke det gældende finansieringskrav for medlemmer: 200.000 euro for helkropskryopræservering eller 75.000 euro for kryopræservering af hjernen.
De større beløb dækker selve proceduren og den langsigtede opbevaring. De fleste medlemmer har ikke pengene liggende i kontanter. De fleste planlægger finansieringen på forhånd, ofte gennem en livsforsikring.
Denne skelnen lyder banal. I praksis ændrer den hele samtalen.
Interne samtaler med medlemmer viste et gennemgående mønster. Nogle havde overvejet det i årevis, fordi ”for dyrt” for dem stod som én stor og uklar barriere.
Så snart de skilte det månedlige medlemskab fra den fremtidige betaling for præserveringen, blev problemet konkret. Nogle gange gjorde en forsikring det overkommeligt. Nogle gange gjorde en bedre indkomst det. Nogle gange var forhindringen reel.
I alle tre tilfælde er det en nyttig afklaring.
Hvis de 50 euro er den eneste forhindring, kan det reducerede medlemskab løse problemet direkte. Hvis forsikringspræmien er forhindringen, hjælper et reduceret medlemskab, men gør ikke planen færdig.
Hvis sundhedstilstanden gør forsikring uopnåelig, kan en rabat ikke ændre forsikringsselskabets vurdering. Opsparing, eksisterende forsikringsdækning, aktiver eller en anden finansieringsløsning kan stadig være mulig, men det kræver en anden drøftelse.
Finansieringsmulighederne passer ikke lige godt til alle, og den rette løsning afhænger af alder, helbred, bopælsland og økonomi.
Det er derfor, "kryonik er billigt" er for upræcist. Det samme gælder "kryonik er kun for rige." Begge slagord overser den person, der står lige foran os.
At være ung hjælper, men gør ikke planen let
Studerende befinder sig i en særlig økonomisk situation.
De har ofte meget lidt indkomst lige nu. Samtidig kan deres alder og sundhedstilstand gøre det lettere og billigere at tegne en livsforsikring nu end senere.
Det kan skabe et pres for at handle med det samme. Logikken er enkel: Forsikringspriser afspejler risiko, og risikoen stiger typisk med alderen eller efter en alvorlig diagnose.
Alligevel er en billig police ikke en god løsning, hvis man ikke kan blive ved med at betale den.
En studerendes indkomst kan forsvinde mellem dimission og det første stabile job. En flytning til et andet land kan ændre, hvilke produkter der er tilgængelige. Huslejen kan stige. Gælden kan begynde at trykke.
Den treårige studierabat skal hjælpe gennem den usikre periode. Den er en bro, ikke et løfte om, at alle dele af aftalen vil føles lette, når rabatten udløber.
Se på det samlede månedlige beløb, og undersøg, hvornår de tidsbegrænsede vilkår ændrer sig, før du går i gang.
Hvornår udløber studierabatten? Hvornår udløber en tidsbegrænset livsforsikring? Hvad sker der, hvis indkomsten falder bort i seks måneder?
Det er kedelige spørgsmål. Godt. Planen skal kunne holde til kedelige spørgsmål.
En sammenligning af tidsbegrænset livsforsikring og livsvarig forsikring viser, hvorfor en lav præmie i dag ikke fortæller hele historien.
At starte tidligt kan bevare mulighederne. Det bør ikke ske på bekostning af huslejen, nødvendig sundhedsbehandling eller en grundlæggende opsparing til uforudsete udgifter.
Vi hjælper hellere med at lægge en holdbar plan end med at modtage nogle få betalinger fra en aftale, som den enkelte allerede ved, vedkommende vil opsige.
Nogle gange er det ansvarlige svar at vente
Jeg mener ikke passiv venten.
"Jeg kigger på det igen, når livet er bedre" kan forblive sandt i femten år. Det lyder som en plan, fordi den peger mod fremtiden, men intet i den fortæller, hvornår man skal handle.
En reel udsættelse bør have et klart tidspunkt eller en konkret begivenhed, der udløser en ny vurdering.
Den kan være dimission, afslutningen af en prøveperiode, tilbagebetaling af en bestemt gæld eller opnåelsen af en fastsat opsparing til uforudsete udgifter. Når det tidspunkt eller den begivenhed indtræffer, bør man tage stilling igen.
Man kan også bede om forsikringstilbud nu uden at forpligte sig til noget. Det viser, om den forventede pris ligger tæt på den faktiske pris, og om helbredet allerede påvirker mulighederne.
Det har betydning, fordi venten ikke er neutral. Præmier kan stige med alderen, en fremtidig diagnose kan begrænse den dækning, man kan få, og finansieringen forbliver uafklaret i mellemtiden.
Løsningen er ikke at skrive under for enhver pris. Det handler om at afveje prisen ved at handle nu mod prisen ved at vente og tage udgangspunkt i sin egen situation frem for i et slagord.
Én person opdager måske, at et reduceret medlemskab og en moderat forsikringspræmie passer fint ind i budgettet. En anden opdager måske, at selv 5 euro er for meget lige nu.
Intet af de to svar viser, hvor meget personen værdsætter livet.
Ikke at kunne betale betyder ikke, at man bekymrer sig mindre
I miljøer, der beskæftiger sig med livsforlængelse, er der en tendens til at betragte penge som et bevis på seriøsitet. De, der betaler, er engagerede. De, der ikke gør, må ikke ville det nok.
Jeg tager afstand fra den tanke.
Vores opgave er at fjerne de barrierer, vi kan fjerne, uden at foregive, at de reelle udgifter er forsvundet. Standbyteams, ambulancer, udstyr, transport, kryoprotektiv perfusion og langsigtet opbevaring kræver alle reelle ressourcer.
Indkomstbaseret medlemskab gør ikke kryopræservering tilgængeligt for alle. Men det gør medlemskabet mere tilgængeligt for nogle, og det er værd at gøre.
En forsikring kan gøre det muligt for mange at finansiere selve præserveringsgebyret uden en opsparing på flere hundredtusinde. Den kan ikke hjælpe alle, især ikke når helbred, alder eller manglende adgang til relevante forsikringer sætter grænser.
Den ærlige holdning ligger et sted mellem optimisme og salgstale.
Kryopræservering er ikke forbeholdt velhavende mennesker. Mange almindelige lønmodtagere kan finansiere det, især hvis de tegner en forsikring tidligt. Myten om, at det kun er for de superrige, er ganske enkelt forkert.
Det er heller ikke tilgængeligt for alle, uanset indkomst, i dag.
Hvis du er studerende eller lever på en lav indkomst, skal du ikke begynde med at spørge, om du på en eller anden måde kan bære hele udgiften.
Skil regningerne fra hinanden. Find den præcise forhindring. Brug den reducerede sats, hvis den løser problemet med medlemskabet, og arbejd derefter videre med finansieringen uden at gå på kompromis med dine nødvendige udgifter her og nu.
Og hvis tallene endnu ikke hænger sammen, så fastsæt en konkret dato, hvor du tager spørgsmålet op igen. Det er ikke at give op.
Det er at tage problemet alvorligt nok til at lægge en plan, der kan holde.
TL;DR: Tomorrow.bio tilbyder indkomstbaseret medlemskab fra 5 euro om måneden og 90 procent studierabat i tre år. Disse tilbud sænker medlemskabsudgiften, ikke det separate finansieringskrav for selve kryopræserveringen, så den rigtige plan må dække begge dele uden at gå ud over det nødvendige i hverdagen.
Læs mere