De fleste, der spørger til prisen, får blot et stort tal at vide og lader det blive ved det. Tallet er korrekt, men det er ikke den mest nyttige måde at forstå omkostningen på.
Der er to separate poster. De fungerer på helt forskellige måder, og kun den ene betales direkte af dig selv.
Her er, hvad de to poster dækker, hvad priserne for bevaring af hele kroppen og kun hjernen omfatter, og hvorfor bevaring af kun hjernen er så meget billigere.
To regninger, ikke én
Den første post er medlemskabet. Det koster 50 euro om måneden, 500 euro om året eller 15,000 euro som engangsbeløb, og medlemskabet gælder, så længe du er medlem.
Livstidsordningen er ikke et separat produkt. De 15,000 euro trækkes senere fra dit bevaringsgebyr, så et livstidsmedlem med bevaring af hele kroppen ender med at betale 185,000 i stedet for 200,000.
Medlemskabet finansierer beredskabet. Det holder beredskabsteams trænet og klar til indsats, dækker administrationen af kontrakt og finansiering og giver adgang til den lavere pris for bevaring.
Den anden post er selve bevaringsgebyret. Beløbet er stort, betales én gang og skal først betales senere, ikke nu.
Det er vigtigt at holde de to poster adskilt, fordi udgiften til medlemskab og udgiften til bevaring ofte omtales, som om de var den samme forpligtelse. Gennemgangen af medlemsgebyrer beskriver den første post i detaljer.
De to priser for bevaring
Bevaring af hele kroppen koster 200,000 euro for medlemmer og 230,000 for ikke-medlemmer.
Bevaring af kun hjernen koster 75,000 euro for medlemmer og 115,000 for ikke-medlemmer.
De to forløb følger den samme procedure, indtil behandlingen adskiller sig. Beredskab, stabilisering og perfusion med kryobeskyttende midler er det samme arbejde i begge tilfælde.
Medlemmer betaler mindre, fordi et medlem allerede har betalt for års beredskab. En person, der først henvender sig i sidste øjeblik, skal have hele forløbet etableret fra bunden.
Alle udgifter fremgår punkt for punkt på den offentlige prisside.
Hvorfor kun hjerne koster mindre
Hvert bevaringsgebyr består af to dele: selve proceduren og den efterfølgende opbevaring.
Bevaring af hele kroppen koster 80,000 euro for proceduren plus 120,000 til opbevaring. Det giver de 200,000.
Bevaring af kun hjernen koster 60,000 euro for proceduren plus 15,000 til opbevaring. Det giver de 75,000.
Prisforskellen på proceduren er begrænset: 80,000 mod 60,000. For opbevaringen er forskellen derimod stor: 120,000 mod 15,000.
For proceduren er det kun fire udgiftsposter, der varierer: transport, nedkøling, kvalitetssikring og den arbejdskraft, der er knyttet til disse opgaver. Materialer, arbejdskraft til kryobeskyttelsen og udgifter til udstyr er de samme i begge tilfælde.
Opbevaring er noget andet. En hjerne kræver kun en lille del af den plads, som en hel krop kræver, flydende kvælstof købes efter volumen, og udgiften fortsætter i årtier.
Det betyder, at valget først og fremmest handler om opbevaring frem for kvalitet, selv om det sjældent fremstilles sådan.
Det, der gør bevaring af kun hjernen til et forsvarligt valg, er den antagelse, hele feltet bygger på: at din identitet er knyttet til strukturen i hjernen snarere end til resten af kroppen. Hvis den antagelse ikke holder, bortfalder grundlaget for den billigere løsning.
Midlerne til opbevaring er ikke til fri disposition
De 120,000 og 15,000 euro bruges ikke af Tomorrow.bio. De går til den fond, der står for den langsigtede patientpleje, og som holdes adskilt fra driftsselskabet.
Adskillelsen er afgørende. Hvis opbevaringsfonden var en del af den virksomhed, der modtager betalingen, ville fonden være afhængig af virksomhedens fortsatte eksistens.
Det er også grunden til, at der ikke opkræves yderligere betalinger efter bevaringen. Opbevaringen er betalt fuldt ud på forhånd, og der sendes ikke senere regninger til efterladte eller andre.
De kryopræserverede personer opbevares på European Biostasis Foundations anlæg i Schweiz i Dewar-beholdere med flydende kvælstof.
Sådan bliver det store beløb faktisk betalt
Næsten ingen betaler 200,000 euro af opsparing, og modellen forudsætter ikke, at du kan.
De fleste medlemmer bruger en risikolivsforsikring, hvor udbetalingen går direkte til leverandøren i stedet for gennem dødsboet.
For en rask person, der tegner forsikringen i en ung alder, er præmien typisk et beskedent månedligt beløb frem for en udgift, der ændrer privatøkonomien markant.
En risikolivsforsikring udløber, og det skal man tage højde for i planlægningen, så det ikke opdages for sent. Forskellen mellem en risikolivsforsikring og en livsvarig forsikring bør forstås, før man vælger.
Forsikring er ikke den eneste vej. Opsparing, testamente eller en trust kan alle indgå i finansieringen, og mulighederne er beskrevet klart.
Vi fraråder at overlade finansieringen til de efterladte, fordi aftaler, der afhænger af familien, ofte bryder sammen af forudsigelige årsager.
Uanset hvilken løsning du vælger, skal aftalerne etableres, mens du lever. Begge poster skal være på plads på forhånd og bør ikke overlades til den person, der står tilbage bagefter.
Det, der påvirker beløbet
Bevaringsgebyret er fast. Det, der varierer, er hvad det koster dig at finansiere det.
Forsikringspræmien fastsættes ud fra alder og helbred, så den samme dækning bliver gradvist dyrere, jo længere man venter, og på et tidspunkt kan forsikringsselskaberne helt afvise ansøgningen.
Medlemsstatus påvirker det også. Ved at forblive medlem fastholdes gebyret på 200,000 i stedet for 230,000 og på 75,000 i stedet for 115,000.
Der findes en reduceret pris for studerende og medlemmer med lav indkomst, fordi et fast gebyr ikke nødvendigvis er overkommeligt uden et økonomisk råderum.
Målet er, at disse priser skal falde frem for at stige. Udgifterne til opbevaring, udstyr og beredskab er i vid udstrækning faste, så et større medlemsgrundlag fordeler dem på flere personer.
Tiden er den faktor, der typisk øger udgiften, og det er også den faktor, du selv kan påvirke. At vente øger præmien og reducerer udvalget af tilgængelige forsikringer.
Intet af dette bør få beløbet til at fremstå mindre, end det er. Det er en alvorlig økonomisk forpligtelse, og den bør vurderes ud fra de faktiske omkostninger frem for antagelser.
Hvis prisen fortsat er den største hindring, bør du læse både regnestykket bag beløbet og gennemgangen af antagelsen om, at dette kun er for de rige, før du beslutter dig.
Kort fortalt: Kryopræservering indebærer normalt løbende medlemsomkostninger og separat finansiering af selve proceduren og opbevaringen. Bevaring af kun hjernen koster mindre, primært fordi den kræver langt mindre langtidsopbevaring.
Læs også