Kryonik og religion

Mange spørger, om kryonik kan forenes med religion.

Spørgsmålet lyder enkelt, fordi ordet »religion« dækker over alt for meget.

En katolik, en sunnimuslim, en reformjøde, en hindu og en buddhist kan være uenige om sjælen, opstandelsen, genfødslen, begravelsen, den kropslige integritet og dødens betydning. To personer inden for samme trosretning kan nå til forskellige svar.

Der findes ikke ét enkelt svar, der gælder for dem alle.

Det vi kan sige af erfaring, er, at kryonik og religion ikke udelukker hinanden.

Mennesker med katolsk, hindu, jødisk og muslimsk baggrund er allerede blevet kryopræserveret i Schweiz. Vi identificerer ikke enkelte patienter og gør ikke deres tro til en anbefaling. Deres tilstedeværelse viser blot, at mennesker med forskellig tro kan undersøge den samme procedure og selv afgøre, om den passer til deres livssyn.

Det betyder ikke, at alle religiøse autoriteter godkender kryonik. Det betyder, at man ikke på forhånd kan slutte, at der er en modsætning, blot fordi en person tilhører en bestemt religion.

Start med den faktiske procedure

Hos Tomorrow.bio begynder vi med at beskrive proceduren nøjagtigt. Kryopræservering starter, efter at døden er juridisk konstateret. Det er ikke en form for dvale for en levende patient, og ingen organisation kan i dag genoplive en kryopræserveret person.

Proceduren har til formål at nedkøle patienten, understøtte kredsløbet, når omstændighederne tillader det, tilføre patienten en kryobeskyttende opløsning og bevare hjernen ved kryogen temperatur.

Forhåbningen er, at tilstrækkeligt af de strukturer, der bærer hukommelse, personlighed og identitet, bevares, så fremtidig reparation måske bliver mulig. Det er der ikke sikkerhed for. Tomorrow.bios erklæring om informeret samtykke fastslår, at genoplivning måske aldrig bliver mulig.

Denne beskrivelse rummer ingen videnskabelig påstand om sjælen, livet efter døden, Gud eller genfødsel.

Den gør heller ikke de spørgsmål irrelevante.

En religion kan tillægge det stor betydning, hvad der sker med kroppen efter den juridiske død. Den kan kræve begravelse, ritual vask, bestemte bønner, mindst mulig fysisk indgriben eller tilstedeværelse af et trossamfund. Vi må kende disse krav, før en nødsituation opstår.

Derfor er det ikke nok at sige, at »kryonik jo bare er medicin«. Proceduren fører medicinske hensigter videre end det punkt, hvor lovgivningen og mange trosretninger anser personen for død.

Netop dér, ved den grænse, begynder det religiøse spørgsmål.

Juridiske og religiøse kriterier for død kan også være forskellige. Et retssystem har brug for en praktisk regel for, hvornår det medicinske behandlingsansvar ophører, og hvem der derefter kan træffe beslutninger om den afdøde. En religiøs tradition kan bruge neurologiske, kredsløbsmæssige eller andre kriterier, og dens moralske vurdering følger ikke nødvendigvis automatisk den juridiske dødsattest.

Det har betydning, fordi de første trin i en kryopræservering er tidskritiske. Under planlægningen må vi afklare, om trosforestillinger eller ritualer kan forsinke vores adgang til patienten eller komme i konflikt med perfusion og langtidsopbevaring.

Den samtale skal føres før nødsituationen, ikke ved patientens side.

Forskellige trosretninger stiller forskellige spørgsmål

Kristendommen er et godt eksempel, fordi selv en velkendt trosretning ikke giver et automatisk svar.

Nogle kristne ser ingen konflikt mellem troen og teknologiske forsøg på at bevare livet. Medicinen griber allerede ind i processer, der tidligere blev anset for endelige. Menneskelig handling behøver ikke konkurrere med guddommelig magt.

Andre lægger mere vægt på begravelsen, den kropslige opstandelse, forvalterskab eller risikoen for, at en spekulativ teknologi kommer til at erstatte religiøst håb.

Den katolske kirkes katekismus kræver respekt for de dødes legemer, tillader obduktion af juridiske eller videnskabelige grunde og tillader kremering, når det ikke benægter den kropslige opstandelse.

Disse principper har betydning, men de udgør ikke en officiel katolsk afgørelse om moderne kryonik. En præst eller teolog må stadig vurdere, hvad principperne betyder for en procedure med kirurgi, perfusion og opbevaring på ubestemt tid.

Jødiske og muslimske samfund kan lægge stor vægt på hurtig begravelse og omhyggelig behandling af kroppen. Kryopræservering kan komme i direkte konflikt med disse pligter, fordi hensigten er fortsat opbevaring i stedet for begravelse.

Men hverken jødedommen eller islam har én fælles autoritet. Praksis og autoritet varierer mellem bevægelser, skoler, samfund og lande.

Samme forsigtighed gælder andre steder. En buddhist kan lægge vægt på tilknytning, foranderlighed eller bevidsthedens kontinuitet. En hindu kan lægge vægt på sjælen, genfødslen, kremeringen og pligterne over for kroppen.

Det er udgangspunkter for en samtale, ikke faste konklusioner om alle troende.

Tomorrow.bio går ikke ud fra, at en religiøs tilknytning i sig selv fortæller, hvilke ønsker et medlem har. At vide, at et menneske er kristen, muslim, jøde, hindu eller buddhist, siger ikke, hvad personen selv tror, eller hvilke praksisser familien anser for uundgåelige.

Det er også vigtigt at skelne mellem personlig tro og en religions eller menigheds officielle holdning.

En person kan opleve, at kryonik passer til vedkommendes teologi, mens menigheden, præsten eller familien afviser det. En anden kan møde ingen formel indvending og alligevel opleve, at ordningen strider mod vedkommendes egen forståelse af døden.

Ingen af dem kan helt overlade den endelige værdimæssige vurdering til andre. Religiøs autoritet kan være afgørende inden for en trosretning, men den enkelte skal stadig forstå, hvad de giver deres samtykke til.

Sådan arbejder vi med religiøse bekymringer

Når et medlem rejser en religiøs bekymring, er vores rolle praktisk.

Vi forklarer, hvad der konkret sker, herunder hvad der sker efter den juridiske død, hvorfor hurtig stabilisering er afgørende, hvad perfusion indebærer, og hvorfor patienten opbevares ved kryogen temperatur på ubestemt tid.

Kan kredsløbet støttes midlertidigt efter den juridiske død? Kan der etableres vaskulær adgang og udføres kirurgisk perfusion? Kan kroppen forblive i kryogen opbevaring på ubestemt tid i stedet for at blive begravet eller kremeret?

Kan begravelsesbønner, familiens ritualer og sorgprocessen finde sted uden den forventede håndtering af kroppen?

Så kommer spørgsmålet om identitet.

Hvis en fremtidig person genvandt de minder og den karakter, der er indkodet i denne hjerne, ville din teologi da betragte den person som dig selv? Ville sjælen vende tilbage, forblive et andet sted, eller ville spørgsmålet i sig selv give mening?

Der findes måske ingen fastlagt lære for det scenarie. At sige »min tradition har ikke taget stilling« er mere ærligt end at tvinge en gammel lære til at give et moderne, teknisk svar, den aldrig har forholdt sig til.

Vi kan tale direkte med medlemmet, familien og en religiøs rådgiver, hvis medlemmet ønsker det. Vi kan forklare proceduren, men vi tager ikke stilling til teologien på deres vegne.

Nogle praksisser kan forenes med kryopræservering. Bønner, en religiøs rådgiver, familiens tilstedeværelse forud for proceduren og en senere mindehøjtidelighed kan være muligt, afhængigt af den enkelte sag.

Andre praksisser skaber en direkte konflikt. En patient kan ikke både forblive i langtidsopbevaring ved kryogen temperatur og blive begravet eller kremeret. Rituel vask, fremvisning af den afdøde og strenge tidsfrister for begravelsen kan også komme i konflikt med den tidskritiske stabilisering eller den kirurgiske perfusion.

Vi bør sige disse grænser klart, i stedet for at antyde, at enhver tradition kan tilgodeses uden ændringer.

Økonomi kan også spille ind i den religiøse vurdering. En person kan spørge, om det er forsvarligt at bruge penge på en usikker mulighed for genoplivning, når pengene i stedet kunne gå til familie, velgørenhed eller andre forpligtelser.

Det er ikke en videnskabelig indvending. Det er et spørgsmål om forvalterskab, og det fortjener et svar på de præmisser.

Det hjælper at skille uenighed om fakta fra uenighed om værdier. Spørgsmålet om fysisk identitet behandles i »Hukommelse, identitet og hjernen«. De etiske spørgsmål behandles i »Er kryonik etisk forsvarligt?«

Din familie kan stadig være uenig

En privat religiøs overbevisning forbliver ikke privat, når døden indtræffer.

Familiemedlemmer kan forvente begravelse, kremering eller en traditionel begravelseshøjtidelighed. Det kan føles som at miste både personen og de ritualer, der giver tabet mening, hvis familien først opdager en kryonikaftale midt i sorgen.

Nogle ritualer kan stadig finde sted uden kroppen. Andre kan ikke. En mindehøjtidelighed, bønner og fælles sorg kan lade sig tilpasse, mens vask, fremvisning af den afdøde, begravelse eller kremering ofte er selve kernen og ikke noget, der kan udelades.

Når begravelsespraksis betyder noget for et medlem eller en familie, spørger vi, hvilke elementer der er uundgåelige. Så kan vi forklare, hvilke af dem der kan forenes med proceduren, og hvilke der ikke kan. Ordet »begravelse« kan dække over meget forskellige behov.

En voksen kan stadig beslutte, at vedkommendes eget informerede ønske skal være afgørende.

Selvbestemmelse ændrer ikke ved, at valget også påvirker andre.

Vi opfordrer medlemmer til at tage samtalen tidligt. Familien bør vide, at kryopræserveringen begynder efter den juridiske død, at genoplivning ikke er garanteret, og at ordningen ændrer, hvad der kan ske med kroppen.

Hvis en religiøs rådgiver betyder meget for familien, opfordrer vi til, at vedkommende bliver involveret, mens der stadig er tid til en reel samtale.

Tomorrow.bio kan forklare tidsforløb, kirurgi, transport, opbevaring og usikkerhed. Rådgiveren kan forklare lære og praksis. Medlemmet afgør selv, hvordan disse forhold skal forstås og vægtes.

Beslutningen skal derefter nedfældes ordentligt. De praktiske dokumenter er beskrevet i vigtige dokumenter, man bør opbevare, men papirarbejde kan ikke skabe enighed, hvor troen virkelig er i konflikt.

Nogle gange bliver svaret ja. Nogle gange bliver det nej. Nogle gange forbliver det ubehageligt.

Vores erfaring er, at religiøs tro og kryonik kan forenes.

De kan forenes, ikke fordi de svære spørgsmål forsvinder, men fordi mennesker kan undersøge dem ærligt og nå til en beslutning, der stemmer med deres egen tro.

Læs også

• Hvorfor de samme fakta kan føre til forskellige valg
• Nedskriv dine ønsker, før en familiekrise opstår
• Hvad forskellige forestillinger om døden fører til