Intet menneske er nogensinde blevet genoplivet efter kryopræservering. Med nutidens teknologi kan ingen blive det.
Det er den vigtigste sætning på denne side. Ethvert ærligt argument for kryonik må tage udgangspunkt i den i stedet for at gå uden om den.
Fire hindringer, ikke én
»Vi kan ikke genoplive nogen endnu« kan lyde som én enkelt hindring. I virkeligheden er der fire hindringer, og de skyldes forskellige forhold.
Dødsårsagen er der stadig
Præserveringen begynder ved juridisk død, så patienten allerede har den sygdom eller skade, der førte til døden, og den er ikke nødvendigvis behandlet. Fremskreden kræft, organsvigt, skaderne fra et slagtilfælde.
Genoplivning er ikke bare at varme et menneske op. Det kræver at kurere den tilstand, der endte livet, og for de fleste dødsårsager kan nutidens medicin ikke gøre det, selv på en levende patient.
Denne hindring gælder ikke kun kryonik. Det er en almindelig begrænsning i medicinen, og den kan blive overvundet af forskere, der slet ikke arbejder med præservering.
Selve præserveringen efterlader skader
Der opstår iskæmisk skade, før nedkølingen begynder, som kapløbet mod celleforfaldet beskriver. Vitrifikation er god, men ikke perfekt.
At reparere skaden kræver indgreb på celle- og molekyleniveau. De nødvendige redskaber findes ikke endnu. De krav, de skal kunne opfylde, er beskrevet i kan patienter genoplives uden skader.
Genopvarmning har ingen løsning i menneskelig skala
Kryoprotektanter kan begrænse skader ved lave temperaturer, men de kan også være giftige, især når temperaturen stiger.
En krop skal kunne opvarmes gennem det kritiske temperaturinterval uden isdannelse, hvorefter stofferne skal fjernes, før de skader vævet. Den tekniske artikel forklarer, hvorfor det er så svært.
Vi kan ikke aflæse et konnektom, langt mindre genskabe et
Antagelsen er, at identiteten er bevaret i hjernens struktur, altså konnektomet, som beskrives i hukommelse, identitet og hjernen.
Selv hvis strukturen overlever. Vi har stadig ingen måde at kortlægge en hel menneskehjerne i den nødvendige opløsning, og ingen måde at genskabe funktion fra et sådant kort.
Den nødvendige opløsning er ekstremt høj. Synapser måler nogle titals nanometer i diameter, hvilket ligger langt under opløsningen i en klinisk skanner.
Nutidens kortlægning er også destruktiv. Vævet skæres i tynde snit og fotograferes. Metoden giver et kort, men ødelægger samtidig det oprindelige væv. Det kan accepteres i forskning, men ikke for en patient.
Hvorfor »ikke endnu« er en anden påstand end »aldrig«
De fire hindringer har en fælles egenskab, som er værd at bemærke. Ingen af dem strider mod en fysisk lov.
De er ingeniørproblemer af ekstraordinær sværhedsgrad. Det er en anden kategori end evighedsmaskiner, og den forskel er afgørende for argumentet.
Det er heller ikke et løfte. Mange ingeniørproblemer forbliver uløste i århundreder, og nogle viser sig at være sværere end de først så ud til.
Denne skelnen ændrer, hvordan enhver påstand på dette felt bør læses, også vores egen. En påstand om, at noget er fysisk umuligt, kan begrundes teoretisk.
En påstand om, at noget blot er meget svært, kan ikke afklares på samme måde. Det kan først afgøres gennem årtiers arbejde, enten ved at teknologien lykkes, eller ved at forsøgene gentagne gange slår fejl.
De mulige veje er beskrevet i hvordan vi måske opnår genoplivning, og den mest krævende af dem hviler på nanoteknologivæddemålet.
Enhver, der påstår at kende tidshorisonten, gætter, og det er grunden til, at vi behandler tidsspørgsmålet med så stor forsigtighed.
Hvad der kan siges, er snævrere og mere nyttigt. Præservering kan ikke love genoplivning. Den kan holde en dør åben, som begravelse og kremering lukker permanent.
Det er det enkle regnestykke bag en lille chance frem for ingen chance, og det kræver ingen optimisme om tidshorisonter.
Hvad ville tælle som fremskridt
Et vagt håb er ikke evidens. Hvis de fire hindringer er reelle, kræver fremskridt, at konkrete problemer løses i praksis og i tilstrækkelig skala.
Den første markør er, om hele organer kan vitrificeres, genopvarmes og fungere efter transplantation. En kaninnyre er blevet vitrificeret, genopvarmet og transplanteret, og i 2023 blev rotternyrer behandlet på samme måde og holdt modtagerne i live.
Den anden markør er funktionel genopretning af hjernevæv efter vitrifikation. De aktuelle artikler er samlet i relevante forskningsartikler.
Konnektomkortlægning er den tredje. Fremskridt her måles i det volumen hjernevæv, der er rekonstrueret, og i dag er niveauet omkring kubikmillimeter.
Følg disse tre tal over det næste årti. De vil sige mere om genoplivning end nogen sikker forudsigelse kan.
Hver markør åbner en anden hindring. En vellykket behandling af et organ siger intet om konnektomer, og et konnektomkort siger intet om genopvarmning.
En reel vej til genoplivning kræver fremskridt på alle fire områder samtidig. Fremskridt på blot ét område kan være et godt år for en forskningsgruppe.
Arbejdet med disse udfordringer er beskrevet i at bringe feltet videre og vores forsknings- og udviklingsinitiativer.
Intet af det gør genoplivning sandsynlig i dag. Alt dette kan gøre problemet mindre uoverkommeligt, og det er den eneste udvikling, der betyder noget.
Hvorfor vi siger det højt
At sige alt dette klart og tydeligt kan ligne at underminere vores egen sag. Det er det modsatte.
Kryonik er kun forsvarligt, når det præsenteres ærligt som det, det er. Påstanden er ikke, at vi vil genoplive dig.
Påstanden er, at vi vil bevare den struktur, der udgør dig, så godt som omstændighederne tillader det, så fremtidens medicin har noget at arbejde med, hvis det en dag bliver muligt.
En udbyder, der udvisker den grænse, gør netop det, som kritikere anklager feltet for. Den anklage undersøges i er dette et bedrageri.
Det ændrer også, hvad et medlem accepterer. Man tilmelder sig for at bevare en mulighed, ikke for at få en planlagt tilbagekomst, og informeret samtykke betyder netop at forstå den forskel.
Der er en enkel måde at afprøve enhver udbyders ærlighed på. Spørg, hvad de forventer ikke vil fungere, og se, om svaret er konkret.
Den stærkeste udgave af argumentet kan tåle denne ærlighed. Hvis den ikke gjorde, ville den ikke være værd at fremføre.
Kort fortalt: Genoplivning af mennesker er umulig i dag, fordi vi ikke kan genopvarme, reparere og genskabe en kryopræserveret person sikkert. Kryonik bevarer en mulighed for fremtidens medicin, ikke en planlagt tilbagekomst.
Udforsk dette praktiske værktøj
Brug det interaktive værktøj til at udforske spørgsmålet i denne artikel.
Indlæser det interaktive værktøj...
Videre læsning